Efter Egesta

af Monrad & Rislund

Kaffen og smøgen
er mit kolomel
og gør min kallun til
kabbala.

Sådan er det.

Stille flyder John,
det hedder han i dag
udvalgt i en kaotisk strøm
af encellede kæmpebabyer
på evig vandring
mod hvad som helst.

Kryber sammen
oppressivt,
ventende
på befrielsens sødme

Sådan er det.

Før egesta
forsvinder solen
bag mine øjne.

En flodbølge vælter
spygattet.
En bunke meleret melasse
lægger moksha øde
dovent konstaterende
helt uden pleureuse

Efter Egesta.


Skolefortolkning af »Efter Egesta«

I digtet behandler Rifbjerg den menneskelige tilstand før og under afføring. Egesta er udtømning. Kaffen og smøgen, den almindelige danskers nationalnydelsesmidler, bortset fra øl, er mit kolomel, dvs. afføringsmiddel. Kallun er drøvtyggerens anden mave og kabbala er en troldmand, altså gør maven til en troldmand, der kan fremtrylle noget. Dette faktum fastslås med »Sådan er det«.

 Stille Flyder John, det hedder han i dag — Af Stille Flyder Don — er digterens frihed til at skrive noget vrøvl, da ingen fornuftig person er på fornavn med sin afføring. Omvendt betones digterens personlige relation til udslippet ved denne navngivning. Encellede kæmpebabyer er et billede på afføringen, der ledes væk, hvorhen vides ikke, altså mod hvad som helst. Kryber sammen oppressivt dvs. trykkende, ventende på befrielsens sødme, analog orgasme. Igen faktum, sådan er det. Før egesta, altså før udtømning, stadig trykkende eller pressende, forsvinder solen bag mine øjne. Det er digterens oplevelse af at sidde og trykke med lukkede øjne, hvorved dannes en gul plet bag øjenlågene. En flodbølge vælter spygattet, altså der skylles ud gennem hullet i wc'et, en bunke meleret melasse, altså nærmest tynd afføring, lægger moksha øde, altså han bliver et med sin sjæl, dovent konstaterende, dvs. afslappet og uden uden pleureause — uden sørgebind — idet der jo er tale om en glædelig begivenhed, analog med en fødsel. Udtømingen, fødslen, er overstået. Nu kan livet begynde.


Svikmøllen 1992

Efter Egesta