Hent som pdf-fil

En kamp for frihed og god software

Julie Bech

Hans Schou lyder en anelse forvirret, da jeg ringer til ham for at aftale et interview. Forklaringen følger da vi mødes en formiddag over en kop kaffe, en basse og en cigaret:

- Jeg er ikke vant til, at folk ringer til mig. For mig er det meget mere naturligt med mails.

Hans Schou er medlem af SSLUG. Han er ikke medlem af bestyrelsen, men tilhører den kreds af ca. 40 personer, som driver værket, Skåne Sjælland Linux User Group i daglig tale SSLUG. Foreningen består af „en gruppe personer med basis i Øresundsregionen og med fælles interesse i styresystemet Linux", som det hedder på SSLUGs hjemmeside.


Alt er kaos
SSLUGs historie lyder kort på sslug.dk: „SSLUG udspringer af internettet, hvor alt er kaos. Følgende liste over begivenheder bygger på hvad folk kan huske, idet der ikke er nogle kontrakter, man kan gå tilbage og kikke på. Udviklingen er sket spontant, uden styring." Derpå følger en liste i omvendt kronologisk rækkefølge over skelsættende begivenheder i SSLUG. Scroller man helt ned, fremgår det, at det hele startede i maj 1995 med „nyt design".

- Jeg var til det første møde i SSLUG 1998, fortæller Hans Schou. Jeg gik og tog nogle billeder for at dokumentere den begivenhed, som i dag har udviklet sig til LinuxForum. I 1998 hed det noget andet. Peter Toft (formand for SSLUG's bestyrelse, red.) kontaktede mig. Han var interesseret i mine billeder. Og nu har jeg været aktiv i 4 år.

Hans Schou begyndte at interessere sig kvalificeret for edb tilbage 1987.

- Jeg læste på teknikum, og en dag kom jeg til at gå ind i et edb-lokale, jeg er aldrig rigtig kommet ud derfra siden, smiler han.

Interessen for computere overskyggede langt hans engagement i studiet. Derfor blev han smidt ud i '89. I samme åndedrag blev han dog ansat samme sted for at undervise sine tidligere studiekammerater.

Siden har han haft mange jobs både som programmør og underviser. I dag har han sit eget konsulentfirma. Han er specialist i systemadministration både Linux og Windows.


Linux
SSLUG fungerer primært som et netværk for mennesker, som er interesserede i Linux og fri software. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til Linux via relevant information til almenheden og medlemmerne, hedder det i vedtægterne.

Der foregår ingen decideret softwareudvikling i SSLUG's regi. Det foregår i internationale nyhedsgrupper og postlister.

Foreningen laver bøger, holder foredragsaftener, workshops og LinuxForum og hoster godt 30 postlister.

I SSLUG bliver bøgerne udviklet i anarkistisk fællesskab. Man skriver indlæg og har ret til frit at rette i og kommentere hinandens ligesom når man udvikler fri software. Det hele sker i et sindrigt versioneringssystem, så man hele tiden har den nyeste. Sådan en bog er under udvikling i mange måneder. I al den tid ligger den på en server, som står på Niels Bohr Instituttet, SSLUG's udviklingsserver, som også hoster linux.dk. Når bogen så er ved at blive færdig, bliver den lagt ud på SSLUG's anden server. Her kan man downloade den i HTML eller PDF. Man kan dog også vælge at købe den af Linuxpusher. Prisen er ukendt for Hans Schou.

- Jeg er jo bare med til at skrive den, siger han.

Bogens licensbetingelser gør, at forfatterne ikke kan gøre krav på vederlag for
trykte eksemplarer. Ophavsretten tilhører forfatterne, men selve licensen er anderledes end den, andre forfattere bruger.

Den seneste bog hedder, som de øvrige: „Friheden til at vælge". Bøgerne koster 80-150 kr.


Ingen penge
Måden, bogen er blevet til på, er kendetegnende for SSLUG's organisation. Alt foregår frivilligt, åbent og uden penge. Der er intet medlemskontingent. Når der skal afholdes større arrangementer, er det derfor nødvendigt at finde en økonomisk garant, som kan garantere de forskellige leverandører af f.eks. lys og lyd, at de nok skal få deres penge.

Den eneste antydning af formelt hierarki i SSLUG er bestyrelsen, som består af 6 personer ekskl. suppleanter og observatører.

Ellers er SSLUG's 6185 medlemmer præget af at være mænd! De fleste af dem er programmører eller meget interesserede i teknik i almindelighed og Linux i særdeleshed, men der findes også humanister, som f.eks. læser korrektur på bøgerne. Og så har SSLUG også en enkelt jurist, Anne Østergaard (læs hendes artikel om Statens indkøb på s. 14, red). Derudover er det ifølge Hans Schou svært at udlede nogle fælles medlemstræk. Der er både arbejdsløse, selvstændige, lønmodtagere og studenter repræsenteret.

Myten om, at de der Linuxfanatikere er røde som bare fanden, holder bare slet ikke.

- Jeg ved, at stort set alle politiske partier er repræsenteret i foreningen, siger Hans Schou, som ikke lægger skjul på, at han selv er liberalist.

- Vores sag er egentlig meget enkel. For at være medlem skal du selvfølgelig helst synes, at Linux er godt, og så skal du gå ind for fri software. Jeg synes egentlig ikke, at der er brug for nogle, som bare hader Mi
crosoft.

Hans Schou indrømmer, at der er visse uenigheder i miljøet. Uenighederne går bl.a. på hvilken licens, der er bedst, men også på hvilke produkter og tjenester, det er ok at tjene penge på.

Morten Ellegaard, som er it-chef i Forbrugerinformationen, medlem af SSLUG og har skrevet speciale om open source-miljøet, mener dog, at der er en ting, som kendetegner de danske SSLUG'er: Den høje grad af faglighed. Kommunikationen blandt medlemmerne begrænser sig til postlisterne. Folk har stort set ingen kontakt face-to-face.

- Der er en meget høj grad af netikette blandt alle open source-folkene. Selvom der kan være intern uenighed, udvikler det sig aldrig til en hønsegård. Der er strenge konventioner knyttet til kommunikationsformen på postlisterne, fortæller han. Man holder sig til emnet, diskussionerne på postlisterne er seriøse, og svarene er ofte meget detaljerede.


Er de dumme?
Men hvorfor er der nogle mennesker, som frivilligt bruger 6-8 timer om dagen, måske endnu længere, på at skrive programmer uden at få penge for det? Er det ren næstekærlighed? Er det, fordi de er dumme? Eller er der noget andet, der spiller ind?

Morten Ellegaards speciale undersøger, hvilke motiver der driver open source-folkene. Han er ikke selv programmør, men cand. scient. pol., og hans analyse har derfor et politologisk perspektiv.

- Det enkelte menneske vil altid prøve at maksimere den nytte, han eller hun får ud af nogle givne handlinger, forklarer han. Open source-folkenes projekt er at skabe det gode software, og det er der typisk rigtig mange om op til flere 1000, som samarbejder om en programstump. Og alle kan være med. Det eneste du skal kunne er engelsk, og så selvfølgelig programmeringssproget. Desuden skal du have mulighed for at gå på nettet.

Internettet er et uovertruffent værktøj, når du skal udvikle programmerne. Her er antallet af testere legio. Og det er primært gennem testning, at programmerne bliver optimale.

Udefra virker organiseringen af fri software-folkene både uhierarkisk og ustruktureret, men ifølge Morten Ellegaard er miljøet både hierarkisk og elitært, men på det uformelle plan.

- Der findes et væld af uskrevne regler. F.eks. kan du blive gatekeeper ud fra et senioritets princip. Har du været længe nok med, og bevist at du er dygtig, vedhol
dende og arbejdsom, så bliver du belønnet i miljøet ved at blive berømt og anerkendt. Programmørerne i hackermiljøet („hacker" er en titel fri software programmører bruger om sig selv. Overfor journalister kalder de sig programmører, da „hacker" i almindelighed opfattes som en forbryder, forklarer Hans Schou.) drives af magt og egotilfredsstillelse. Belønningen for sliddet er bl.a. programmeringserfaring og succes. Det kan igen føre til jobtilbud, potentielt større indkomst, mere prestige og anseelse osv.

Så det kan åbenbart godt betale sig at hjælpe andre.


Egoisme…
Spørger man Hans Schou, hvorfor han er engageret, siger han da også uden at tøve.

Folk spørger ofte: Hvorfor gider du at sidde og programmere for andre uden at få penge for det? Så er det, jeg siger: Spørgsmålet er forkert stillet. Jeg kunne ikke drømme om at sidde og programmere for andre, med mindre jeg fik penge for det. Men for mig selv? Selvfølgelig vil jeg da det! Hvis jeg kan gøre et program bedre, så bliver en arbejdsgang måske lettere. Jeg er egoistisk. Jeg gør det kun for mig selv. Til gengæld synes jeg, at det er helt fint, at andre får en kopi af det, som jeg har udviklet til mig selv.

Han nikker også genkendende til motivet om berømmelse:

- Det er da rart at være kendt i miljøet. Vi er da også krukkede.


…og Frihed
Men hvorfor er det så vigtigt, at software skal være fri? Hvorfor kan vi ikke leve med licensierede, lukkede produkter?

- Det handler alt sammen om frihed, svarer Hans Schou. Hvis jeg køber et eller andet program for dyre penge, og jeg så finder ud af, at der mangler en funktionalitet, eller at programmet på anden måde ikke lever op til mine forventninger, jamen, så er det da ret og rimeligt, at jeg har mulighed for at rette i det, så det står mål med mine krav. Det er lidt lige som, når man tager noter i marginen af en bog. Skal man svinge sig helt op og bruge store ord, så er vore kamp jo i virkeligheden en kamp for brugernes ret til det gode, brugbare software. Som det er i dag, er det jo absurd så meget tid, folk bruger på programmer, som ikke virker eller bare er superlangsomme.

Morten Ellegaard er enig med Hans Schou i „frihedsargumentet":

- Word er et eksempel på et program, som begrænser brugeren. Her har du et
lukket system, som er upåvirkeligt udefra og helt statisk. Det er mere rimeligt, at den der bruger programmet har mulighed for at designe funktionaliteten. Det skal være brugerne, der bestemmer over programmerne og ikke omvendt. l