retsinformation.dk - LOV nr 84 af 08/05/1894

Original lov:
Lov om Anlæg af en Statsbane fra Klampenborg til Helsingør m.m. (* 1)

Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Lov om Anlæg af en Statsbane fra Klampenborg til Helsingør m.m. (* 1)

    VI CHRISTIAN DEN NIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende Lov:


     § 1

Indenrigsministeren bemyndiges til for Statskassens Regning at lade foretage Anlæg af en Jærnbane fra Klampenborg Station forbi Skodsborg og Rungsted til Helsingør Station, samt til i Forbindelse hermed at lade foretage Udviddelsesarbejde paa Kjøbenhavns nuværende Station, Hellerup Station og Charlottenlund Station.

Banen anlægges som dobbeltsporet paa Strækningen fra Klampenborg til Rungsted. Den øvrige Strækning anlægges som enkeltsporet. Banen erholder samme Sporvidde som de øvrige Statsbaner.

     § 2

Til Baneanlægget m.v. kan anvendes i alt et Beløb af 3,926,000 Kr. foruden 920,000 Kr. til Driftsmateriel, Inventar m.v.

I førnævnte Anlægssum ere ikke indbefattede Ekspropriationsudgifter, hvilke ligeledes bliver at afholde af Statskassen.

     § 3

Paa de fornødne Ekspropriationer til Gennemførelsen af de i § 1 omhandlede Anlæg samt til Anlæg af Banen som dobbeltsporet i dens hele Udstrækning komme Bestemmelserne i Forordningen af 5te Marts 1845 til Anvendelse.

     § 4

Bestemmelserne i §§ 9 og 10 i Lov af 10de Marts 1861 om Anlæg og Drift af Jærnbaner i Kongeriget Danmark finde ogsaa Anvendelse paa de i denne Lov omhandlede Anlæg. For de Materialier, som anvendes til Anlægene samt til Banens Forsyning med Driftsmateriel, kan der tilstaas Toldfrihed.

     § 5

Endvidere bemyndiges Ministeren til at meddele Driftsselskabet for Gribskovbanen Tilladelse til at forlænge denne Bane fra Græsted til Gilleleje. Forlængelsen bliver i enhver Henseende at betragte som en Del af Gribskovbanen, og alle herhen hørende Bestemmelser i Lov af 23de Maj 1873 blive anvendelige paa den saavel med hensyn til Anlæget som med Hensyn til Driften m.m.

Paa samme Vilkaar som i nævnte Lov fastsat kan der af Statskassen til Forlængelsen ydes et Bidrag af 92,000 Kr.

     § 6

Til Dækning af de Udgifter, som ville medgaa til de i denne Lov ommeldte Anlæg - derunder indbefattet Ekspropriationsomkostninger samt Udgifter til Anskaffelse af Driftsmateriel, Inventar m.v. - bemyndiges Finansministeren til at udstede og afhænde det fornødne Beløb i indenlandske 3 1/2 Pct. eller 4 pCt. aarlig Rente bærende Statsobligationer, der skulle være uopsigelige fra Kreditors Side, men som fra 11te December 1910 ar regne kunne opsiges fra Statskassens Side med mindst 3 Maaneders Varsel.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 8de Maj 1894.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)

Ingerslev

Officielle noter

(* 1) Udfærdiget gennem Ministeriet for offentlige Arbejder. Se Rigsdagstidende for 1893-94; Landst. Tid. Sp. 22-23, 179-97, 773-809, 858-61, 2152-78; Folket. Tid. Sp. 3182-3200, 5656-76, 5875; Till. A. Sp. 1931-34; Till. B. Sp. 803-10, 2237-40, 2385-86; Till. C. Sp. 199-202, 1399-1402, 1485-86 (Jfr. Rigsdagstidende for 1889-99; Landst. Tid. Sp. 802-3, 989-1024, , 1105-36, 1372-81; Folket. Tid. Sp. 4423-61, 4469-86, 4577-89; Till. A. Sp. 3219-26; Till. B. Sp. 683-88; Till. C. Sp. 205-8; Rigsdagstidende for 1890-91; Folket. Tid. Sp. 25, 190-91; Till. A. Sp. 1541-44; Rigsdagstidende for 1891-92; Folket. Tid. Sp. 415-16, 688-93; Till. A. Sp. 2729-44; Rigsdagstidende for 1892-93; Folket. Tid. Sp. 557-58, 894-1012, 1027-89, 1091-1148, 4047-4108, 4110-38, 4829-81; Landst- Tid. Sp. 1412-64; Till. A. Sp. 2157-2216; Till. B. Sp. 593-654, 1205-16, 2063-64; Till. C. Sp. 455-60).