FORBEHOLD FOR TASTEFEJL

Sorte (og hvide) historiske korrekte emaljenummerplader

I jagten på at få sorte nummerplader på min Ford Anglia 1958, har jeg fået følgende fra

Færselsstyrelsen
Charlotte Perch Hellinghus
Adelgade 13
Postboks 9039
Tlf: 33 92 91 00
Fax: 33 93 22 92
som jeg møjsommeligt har skrevet af, idet materialet ikke foreligger på Internet.

Udskrift fra lovændring

36. I § 124 j, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter "herunder": "historisk korrekte emaljenummerplader,".

38. Efter § 124 k, stk. 2, indsættes som nyt stykke: "Stk. 3. For en historisk korrekt emaljenummerplade betales ud over det i § 124 j anførte beløb 650kr., og for et sæt 1.300 kr"

Udskrift fra lovtekst(?)

Side 16. Til nr. 17

Det har igennem længere tid været et ønske fra veteranbilklubberne, at der bliver gennemført en ordning, hvorefter ejere af biler og motorcykler indregistreret første gang før 1. april 1958 kan anskaffe og anvende historisk korrekte emaljenummerplader på sådanne køretøjer.

Forslaget bemyndiger trafikministeren til at fastsætte de nærmere regler for en sådan ordning.

En historisk korrekt nummerplade vil være en nummerplade, som er fremstillet med hvide bogstaver på sort emaljegrund, og hvor registreringsnummeret er angivet med de indtil 1. april 1958 anvendte bogstavkoder for geografisk tilhørsforhold efterfulgt af et løbenummer.

Det er hensigten at etablere en ordning, hvorefter Dansk Veteranbilklub angiver kendingsbogstav og pladetype og i hvert enkelt tilfælde indestår for, at der er tale om en historisk korrekt nummerplade. Rigspolitiet skal tildele pladen løbenummer. Ved anskaffelse af emaljenummerplader vil der således ikke blive samme valgfrihed, som der er ved ønskenummerplader med hensyn til tal- og bogstavkombinationer.

Nummerpladerne skal følge køretøjet og ikke ejeren, hvilket vil sige, at ejeren mister nummerpladen ved afmelding ligesom ved almindelige nummerplader, og en eventuel udskiftning af nummerpladerne - f.eks. på grund af flytning (disse nummerplader har geografisk tilhørsforhold) - skal ske på ejerens foranledning og bekostning.

Der vil i typografisk henseende blive tale om 4 forskellige nummerplader for perioden frem til 1. april 1958. Pladerne skal fremstilles ved Rigspolitiets foranstaltning.

I lighed med hvad der gælder for administrationen af ønskenummerpladeordningen, indeholder forslaget hjemmel til, at trafikministeren kan bestemme, at Rigspolitiet afgørelser i disse sager ikke kan påklages.

Min mor har fortalt, at hun sidst i 50'erne så en masse biler med bogstavet "D", og undrede sig over, at der var så mange biler fra Haderslev. De kom ikke fra Haderslev. Har du en forklaring?

I FDM's Motor 10. januar 1959, på side 9 er et billede af en VW med "KA 27.541" i hvid skrift på sort. Hvornår startede man med to-bogstav kombinationen?


http://www.faerdselssikkerhed.dk/nytfrara/lovinfo.htm

Lov om ændring af færdselsloven

(Spiritus- og promillekørsel, mobiltelefoner m.v.)
Lov nr. 468 af 10. juni 1997

16.
Efter § 73 a indsættes:
§73 b. Trafikministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til at anvende historisk korrekte emaljenummerplader.

Stk. 2. Trafikministeren kan bestemme, at den endelige administrative afgørelse vedrørende anmodninger om historisk korrekte emaljenummerplader træffes af Rigspolitichefen.


http://www.karnov.dk/nyelove/texter/l1997468.html

Lov 1997-06-10 nr 468

16. Efter § 73 a indsættes:
§ 73b. Trafikministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til at anvende historisk korrekte emaljenummerplader.

Stk 2. Trafikministeren kan bestemme, at den endelige administrative afgørelse vedrørende anmodninger om historisk korrekte emaljenummerplader træffes af Rigspolitichefen.


http://www.danbbs.dk/~mhs/page6.html

Sorte emaljenummerplader

Emaljenummerpladerne fortsætter deres fremgang. Der er nu indgået knap 500 bestillinger på disse historisk korrekte nummerplader. Leveringstiden er fortsat uge 19/1998 for de plader, der blev bestilt i starten. For nye bestillinger vil leveringstiden være ca. 3 uger. Samrådet har den 6. april 1998 skrevet til den nye trafikminister Sonja Mikkelsen om et problem med de nye historisk korrekte nummerplader. Det har desværre vist sig, at Trafikministeriets embedsmænd har haft den opfattelse, at man ikke kan få det oprindelige registreringsnummer, selv om man er i stand til at dokumentere dette. Vi har forsøgt at forklare, at hvis man giver køretøjet det oprindelige nummer, så må det naturligvis være det mest tidstypiske nummer, dette køretøj kan få. Der er ikke tale om, at man indfører "ønskenummerplader" ad bagvejen, idet ejeren hverken har valgfrihed med hensyn til bogstav- eller talkombinationer. Vi afventer nu i spænding ministerens svar, idet vi har kendskab til, at der p.t. er 32 ejere, som har sat deres bestilling af nummerplader i bero på dette.


http://www.ft.dk/MENU/00356662.htm

Alm. del - bilag 53
Notat om ministerens beslutning om at imødekomme ønske fra veteranbilejerne m.h.t historisk korrekt nummerplader


http://www.ft.dk/19972/udvbilag/TRU/00359467.htm

Dokument med løbenummer 1625-1

Notat om ministerens beslutning om at imødekomme ønske fra veteranbilejerne m.h.t historisk korrekt nummerplader

Bilaget findes ikke i fuld tekst i Folketingets web, men kan bestilles i Lovbutikken. Benyt evt. "Lovbutik" øverst i billedet.

www.schou.dk