af Hans Schou 2002-08-19
Produktion: Erik Lange
Myter og fordomme. Hvordan er det med blinde? Vil de gerne hjælpes over gaden? Vil de gerne have at andre læser deres mails for dem? Vil de have hjælp til installation af deres egen computer?
Til belysning af ovenstående taler vi med Thomas Sørensen (TS), 24, som er født blind. TS har brugt computer siden 1. klasse og adskiller fra andre sig ved at være meget seldreven. Det første operativsystem han brugte var DOS. TS startede med Linux september 2001. TS fandt Linux interessant fordi han kan det samme som seende med nye og opdaterede programmer. Programmer der også bruges af seende.
Blinde kan ikke alt selv, det ved de godt. Når der er noget de ikke kan, så spørger de selv - man behøver ikke henvende sig til dem og tilbyde hjælp. Seende opfatter typisk blindes verden anderledes end de selv gør. "Og så er det jo synd for dem" er den almindelige opfattelse, og det er da også nogle blinde der udnytter. Men blinde er også almindelige mennesker der ikke ønsker at stå i denne evige taknemmelighedsgæld til seende. De vil gerne kunne klare sig selv og leve et normalt liv, så langt det nu er muligt at det kan lade sig gøre. En med et handicap vil gerne tages for hvad han er, uden spcielt fokus netop på hans handicap. Her er e-mail en god hjælp for en blind, for personen i den anden ende ved ikke at det er blind de kommunikerer med. På den måde kan en blind føle sig "normal" blandt seende.
Der er forskel på blinde. Det er problem at lave tekniske løsninger til blinde, for deres blindhed er så forskellig. Der er ca. 12.000 blinde i DK. En meget lille gruppe er født blinde. Disse har ikke en forestilling af hvordan verden ser ud omkring dem. Det er heldigvis en meget lille gruppe, hvor der kun fødes ca. 1 om året. En årsag til at blive født blind kan være ved for tidlig fødsel, hvor den koncentrede ilt i kuvøsen tørre øjnene ud. TS er en af disse. En anden gruppe kommer til skade tidligt med øjnene. Pga. den lave alder kan disse stadig lære at bruge at bruge nogle af de tekniske hjælpemidler der opfundet. Et af de tekniske hjælpemidler er punktskrift, som blev opfundet af franskmanden Louis Braille, der netop blev blind i en alder af tre år. Bliver man blind i en senere alder, fx. 20 år, er det tvivlsomt man magter at lære blindskrift. Er man ældre vil man ofte ty til at "læse" omverdnen ved lydbøger og syntetisk tale.
Blinde kan også se film, men helst nogle hvor der bliver talt meget. Arnold Scwartseneger mestre dette ved først at sige "I kill you" hvorefter man hører skudet. Så kan selv en blind følge med i hvad der foregår.
Med fremkomsten af personlige computere i 80'erne, kom der også ny muligheder for blinde. En af dem var det eletroniske punktskrift. Punkskrift var på Louis Braille's tid begrænset til fysiske bøger der i princippet var printet, og var dermed ikke mulige at ændre på samme måde som papir. Seende bruger en skærm der kan skifte teksten ud, hvor blinde bruger en elektronisk punktskrift-skærm der kan ændre punkterne. Et enkelt punktskrifttegn er ret kostbart, og det er begrænset hvor mange tegn en blind kan overskue. De mindste punktdisplays har kun 18 tegn, hvilket så også gøre at de ikke fylder så meget.
På punktdisplays anvendes to typer tastaturer. Det for seende kendte QWERTY-tastatur har 105 taster, hvilket kan være besværligt for en blind at overskue. Et braille-tastatur med 6-8 taster er oftestes den rette løsning for en der er født blind, hvor et QWERTY tastatur kan være mere velegnet for en der er blevet blind.
For nogle blinde er det ikke optimalt med punktskrift, typisk hvis de er blevet blinde i en sen alder. Et hjælpemiddel til dette er lydbøger, som enten opbevares på bånd eller cdrom. De fleste blinde vil foretrække at læse skønlitteratur fra lydbøger, fremfor at skulle læse dem fra punkskrift. Punktskrift "slider" på fingrene, men er hurtigere at læse end lydbøger. Opslagsværker er derimod nærmest umulige at bruge fra bånd. Nogle blinde lytter til lydbøger med dobbelt hastighed.
Et af de første elektroniske punkt displays (Papenmeier) kom i 1975, dvs. før det var helt almindeligt at man havde computerskærme til seende. Talesyntese kommer i samme periode. Punktskrift er oprindeligt opbygget af 6 punkter. 2 kolonner og 3 rækker. Det giver 2^6 = 64 forskellige tegn. Det gav det problem at der ikke var tegn nok til at skrive tal, idet disse skulle foranstilles med et #-tegn. Da det tegnsæt seende ser består af 256 tegn, var det nærliggende at gå fra 6 til 8 punkter, hvilket så er 2^8 = 256 tegn. Når punktdisplayet opdateres, løftes punkterne. Ved at stryge fingrene hen over punkterne, kan man føle hvilke punkter der er løftet. Antallet af tegn man kan se på et punktdisplay varierer fra 18 til 80. LogText har 32 tegn. Når en blind ser på en computerskærm med 25 linjer, og 80 tegn pr. linje, flyttes et "vindue" rundt på skærmen. For nemheds skyld kan punktdisplayet sættes til at følge markøren, idet den vigtigste information typisk står ved siden af markøren.
I 1980'erne var det DOS, som blinde brugte som styresystem. DOS havde den fordel at det var tegn-baseret, og derfor passede fint sammen med et punktdisplay. En blindfødt kan nemt abstraherer til et 80*25 tegns display, fremfor et grafisk miljø såsom Windows.
I 1990'erne kom Internet og dermed også netværk på den enkelte computer. Da udviklingen med DOS samtidigt var gået i stå, blev der ikke udviklet de nødvendige netværks-teknologier som var nødvendige for den daglige brug. Det var omkring Windows og UNIX at udviklingen foregik. Blinde stod så i den situation at de enten måtte undvære de nye teknologier, eller skifte til Windows og prøve at abstraherer den grafiske brugerflade. Med Windows kan man ikke alene bruge et punktdisplay, da dette skal suppleres med talesyntese.
Udviklingen af Linux startede i 1991, og allerede i 1995 var det muligt at koble få udvalgte punktdisplays til Linux. Med Linux kan man valgfrit vælge om man vil en tekst-baseret eller en grafisk brugerflade. De blinde der er vokset op med DOS, og har forsøgt at bruge Internet med DOS, vil føle sig godt hjemme med Linux's tekst-baserede brugerflade.
Da TS første gang brugte Linux i august 2001, havde han lånt et BrailleLight punktdisplay, og blev dermed den første blindfødte Linux-bruger i DK. Til BrailleLight var der allerede en skrevet en driver til Linux, så det var nemt for TS at komme igang med Linux. Med en masse stædighed og SSLUG's elektroniske Linux-manualer på dansk, kom TS hurtigt op på et teknisk niveau som han havde på DOS. Hjælp til specifikke tekniske ting omkring punktdisplay og Linux fik han af nogle få SSLUG-medlemmer, men generel hjælp om brug programmerne i Linux fik han på SSLUG's almindelige lister for nybegyndere.
I oktober 2001 må TS afleverer det lånte punktdisplay tilbage, og står nu med det problem at nu kun har et punktdisplay fra LogText, og der er ingen Linux-driver til LogText. LogText er dansk produceret, og Hans Schou (HS) tager så kontakt til firmaet for at få de tekniske specifikationer til LogText. Tactilog som producerer LogText'en er meget hjælpsom, og allerede næste dag modtager HS de tekniske specifikationer - på papir - på dansk. Det kunne blive nødvendigt at have specifikationerne på elektronisk form, og helst også på engelsk. Så disse blev tastet ind. Næste trin var så at få skrevet en driver til LogText'en, hvor det så ville være en fordel at kontakte nogen der allerede har skrevet nogle af disse drivere før. Canadiern Dave Mielke (DM) er den nuværende ansvarlige for punktdisplay drivere, og han spurgte på et tidligt tidspunkt om ikke han skulle skrive driveren til LogText. Efter nogle e-mails frem og tilbage, bliver vi enige om at dette er den rette vej at gå. DM spørger på et tidspunkt hvordan en LogText ser ud, så HS sender ham et billede af den. Så spørger DM igen hvordan den ser ud, og HS må stille det underlige spørgsmål: Er du blind?
DM har været blind siden han var 2½ år gammel. http://www.sslug.dk/~chlor/brltty-logtext/ . I stedet for et foto, fik DM så en skematisk bogstav-tegning af LogText. Det hjalp på forståelsen.
LCDLCDLCDLCDLCDLCDLCD
321 456
C7 u 8A
ljr
L d R
e BRAILLEBRAILLEBRAILLE e
De efterfølgende to dage blev sendt en masse e-mails frem og tilbage imellem DM og HS. TS og HS testede forskellige ting, hvor TS sad med sin Linux på sin ADSL linje og HS loggede ind og afprøvede. På de to dage fik DM lavet en LogText driver til Linux, som stort set virkede til almindeligt brug.
En af de væsentlige ting for TS og andre blinde, er at de anvender standard-programmer. Det skal altså helst være de samme programmer en blind bruger, som dem en seende bruger. Dermed sikres at disse programmer bliver vedligeholdt, og der er hjælp at få med brugen af dem. Selv om alt kan gøres med en grafisk brugerflade på Linux, er der stadig mange som sværger til den tekst-basserede brugerflade. For blinde er det altså kun den specielle punktskrift-driver der er anderledes.
Alternativt til installation af Linux på harddisken, kan man prøve en Linux-version der starter direkte fra cdrom, uden at der bliver ændret data på harddisken. Et eksempel på dette er Linux-distributionen Knoppix. Da punktdisplay ikke er slået til som udgangspunkt i Knoppix, skal der først laves en boot-diskette, hvor man så retter i en tekstfil og angiver hvilken punktdisplay-driver der skal bruges. Herefter kan man boote op på disketten, og dernæst cdrom for at starte Linux og prøve systemet. Har man en DHCP-server i sin ADSL-forbindelse, bliver netværket automatisk startet.
Mandrake ....
vælg sprog (eller skift console)
læs licens med pil op ned
accept
vælg install class: recommended / expert
du skal vælge recommended
vælg install/update
vælg mus, scroll ned til: none
keyboard, kun US kan vælges (bug)
vælg partition: eksisterende, slet disk, custom
vælg pakkegrupper: top skriver 689/912
det betyder der er valgt 689 MB ud af 912 mulige
...nu installeres der pakker
skriv root password
pre-install en bruger (ikke nødvendigt)
vælg desktop start up (sig nej)
summary: no mouse, danish keyboard, timezone CET, no printer
keyboard: tast d for at hoppe til Danish
"Congratulation...reboot" enten tast OK eller skift til
console 2 og ret i /mnt/etc/inittab -> sæt runlevel 3