Tillykke med fødselsdagen idag fra Hans.
Vedlagt er lidt dansk, belgisk og tjekkisk kulturarv som nok skal have et ord med på vejen. At få dig med ud at rejse og opleve nye kulture er ikke nemt, og jeg kan da også her røbe at vedlagte kulturarv blot stammer fra det lokale supermarked. Belgien har 400 forskellige ølmærker, hvor jeg her har valgt mine favoritter blandt de 15 jeg har smagt. Omkring år 1900 havde Belgien 4000 forskellige mærker.
Fælles for de seks øl er at de ligger i den stærke ende af hvad man kan få af øl. Stærke øl smager ikke nødvendigvis af mere, men det vil du med dette udvalg erfare, at det kan være tilfældet.
Men pas på, det er stærke øl! Tre af disse øl svarer sammenlagt i styrke til en flaske rødvin. En flaske rødvin indeholder 9cl ren alkohol, og tre Hoegaarden indeholder 8,7cl.
Lidt om de forskellige øl:
Tjekkiet var i forrige århunderede blandt eksperterne når det gjalt fremstilling af pilsner. Pilsnerøl blev hurtigt populær pga. den klare gyldne farve, hvor øl ellers var mørkt eller lyst og grumset. Ved at bruge undergæret malt, og lade dette bundfælde, fås den klare farve. Styrken kan reguleres ved at forlænge gæringstiden. Styrken for denne øl er dog kun 5,0%, hvor en alm. dansk pilsner er 4,5%. En øl der minder om denne kan også fås i USA under navnet Budweiser.
Den brygges af Hancock i Skive, som også fremstiller en anden øl med navnet "Gambrinus Dark". Netop dette med Light og Dark, i modsætning til Light og Strong, forklare noget om øllets farve, og bestemt ikke om styrken. Dette er en kraftig øl med en let bitter smag, sådan som øl nu en gang skal være, hvilket gør at man ikke kan drikke ret mange af dem. Det er også fint nok, da den er på 9,8%. Den skummer en lille smule når den hældes op i et glas, så der skal hældes lidt forsigtigt.
Hoegaarden er en frisk øl med en let frugtagtig smag. Optimal nydelse fås ved at nyde denne kold på en bagende hed sommerdag. En dejlig øl man gerne drikker uden at dele med andre. Men med sin friske smag og en styrke på 8,7% er den også lidt farlig. Hoegaarden har en let grumset farve, sådan som rigtig øl skal se ud. Hoegaarden kommer fra den nordlige del af Belgien, og udtales derfor som på hollandsk - dvs. et strukket 'a'.
En klar og smagfuld øl der næsten kan måles med en Gambrinus Light. Denne øl kan fint drikkes til en middag uden for kraftige kryderier. Leffe kommer fra den sydlige del af Belgien, og udtales derfor som på fransk: Lef blånd.
Dette er ubetinget min belgiske favorit, når jeg har lyst til en bitter øl. En utrolig kraftig smag der godt kan gå sammen med en krydret middag, eller blot som en sen aftenøl. En lummer sommeraften med en kold Brune, så lever man igen. Det er en uskik at dele øl, men er man ikke vandt til bitter øl, så er det måske en god idé at dele denne med en anden. Leffe Brune er brygget på overgærdet og ristet malt. Øllet skummer en del ved ophældning. Udtales: Lef bryn.
Denne øl hører til blandt de mest kraftfulde og bitre øl i Belgien, nok kun overgået af Chimey, Rochefort og Bush. Skal man drikke denne til mad, vil jeg anbefale en kraftig krydret ret med chili eller karry. Men bedst er den nu som en sen aftenøl i rolige og lune omgivelser. Den er meget fyldig i smagen og mætter meget, så selv om det er en uskik, kan man med fordel dele denne øl med en anden. Når du smager denne øl, så tænk på hvordan Hoegaarden var. Radieuse og Hoegaarden er styrkemæssigt på niveau med hinanden, men smagen er vidt forskellig og illustrerer i den grad forskelligheder ved øl. Udtales: Lef radiøøs.
God fornøjelse!