Inspireret og nysgerrig
Hej
Jeg hedder Tine og er gift med David, og sammen har vi Marisha på tre. Jeg har passet Marisha hjemme indtilnu, efter et par meget korte og uheldige introduktioner til dagpleje og vuggestue i England. Vi er næsten lige kommet til Danmark, og er på vej til København i løbet af den næste måneds tid. Faktisk overvejer vi at finde en børnehave til Marisha nu. Af forskellige årsager synes jeg at det er blevet mere svært at passe hende hjemme.Hun er en utrolig social lille pige, og det er svært at finde på ting og sager der stimulerer hende nok. Det er muligt at det ville være nemmere, når vi kommer til København, men nu må vi se.
Jeg er meget inspireret af unschooling princippet, men jeg ved ikke rigtigt om det er for Marishas eller min skyld. Jeg er ikke særligt godt til strukturer, så derfor er friheden i dette princip noget der virkelig taler til mig, men jeg ved ikke om jeg har hvad der skal til for at inspirere og støtte mit barn nok i hverdagen.
Glæder mig til at høre meget mere, og forhåbenligt at bidrage også.
Kærlig hilsen Tine
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hej Tine
Og velkommen til. Jeg kan godt huske dig fra "den gamle mailliste". Det kan godt være svært at vælge hvilken "undervisningsform" man skal anvende. Om det er unschooling eller efter bøgerne som det hedder må bero på hvem man er og hvilke ønsker man har. Jeg startede også "hårdt" ud med skema m.v. men måtte efter ½ år erkende at det her skulle mine drenge selv bestemme. Jeg vil tro jeg vejleder dem både ud fra unschooling, men især ud fra tværfaglige principper, som passer dem ganske godt. De bestemmer selv farten, når de har lyst til deres "opgaver" eller ej.
Så mon ikke Marisha, selv fortæller dig hvad hun ønsker når tiden er inde? Og så tage den derfra.
M.H.
Ina
Hej Ina
Tak forvelkomsten! jo, du har ret. Det er noget med at tage det lidt som det kommer. Og måske også at give op at noget skal være på en bestemt måde. Man kan jo gå tilbage til hjemmeundervisning selvom man har gjort noget andet i en periode, alt afhængig de omstændigheder der er. Det er nok øvelsen for mig i det her, at indse at ideer udvikler og ændrer sig, og ikke behøver at være det samme fra ende til anden.
:-)
kh tine
Hej Tine
Lige et lille råd mere. Det er meget vigtigt at man som forældre har lysten og drivkraften til at selv forestå sine børns "uddannelse". Man må tænke at det er en periode på måske hele barnets skoletid, og det er jo mange år især hvis man starter fra starten af. Jeg er jo selv startet forholdsvis sent, kan man sige, og der har været virkelig mange op og ned ture og hvor jeg har måttet rive mig selv i håret nogle gange. Mine børn har der ud over også et handicap som skal tilgodeses. Min indgangsvinkel til hjemmeundervisningen er at der ikke har været nogen andre alternativer. Samlet set så fortryder jeg intet men ville gøre det igen for mine drenges skyld. Hellere det end at sidde om fem år og tænke at jeg ikke gjorde noget.
Du ved bedst selv inderst inde hvad der skal ske, det ved enhver forældre. Efter min mening er det ikke for din skyld at du skal gøre det her, det skal være for barnets skyld og fordi man kan vurdere at det vil gøre hende eller ham godt.
M.H.
Ina
[quote=Tine]
Faktisk overvejer vi at finde en børnehave til Marisha nu. Af forskellige årsager synes jeg at det er blevet mere svært at passe hende hjemme.Hun er en utrolig social lille pige, og det er svært at finde på ting og sager der stimulerer hende nok.
åh nej, Tine - der er i forvejen så få af os, så "hang in there, girl"!!! :)
altså, jeg forstår godt dine tanker, for det er dælme heller ikke altid nemt at have Silas hjemme, han er en rigtig lille vildbasse, der bare har så meget energi at jeg ofte har virkelig svært ved at følge med. Men jeg VIL bare ikke "smide håndklædet i ringen" og vælge institutionen - så jeg bruger rigtig meget tid på at tænke over hvilke andre alternativer der er - eller kunne skabes...
kh, Mette, Brønshøj