mødet på Møn, og ideer til hjemmesiden
Møde med hjemmeundervisere hos Rikke og Erling i Sprove,
Møn, d. 8 marts 2008-03-08
Da Jesper og jeg kom til Sprove Husrække hos Rikke og Erling
og deres 3 døtre, Nina 12 år, Freja 10 år og Emma 6 år, mødte vi først en meget
venlig og imødekommende dreng, Giuke, som hoppede trampolin i haven. Ham
sludrede vi med inden vi gik ind i huset.
Indendøre sad de voksne, Jan og Mette (fra Sejrø), Mette G.,
som ammede sin datter på 2 måneder, og Erling og Rikke. Vi hilste på selskabet
og gav os til at spise af al den dejlige mad der stod på bordet.
Rikke rejste sig og straks bad Freja (Rikkes og Erlings
datter), som skjulte sig bag stolen, mig om hurtigt at sætte mig der fordi hun
ellers ikke ville være i skjul. Det gjorde jeg så og kort efter kom Nina og
Emma for at lede efter hende, men de opdagede hende ikke; og kort efter hilste
vi også på Freja, Mette G.’s datter og Snorre, Jans og Mettes søn.
Alle børnene hyggede sig, legede inde og i haven, spillede
computerspil osv. På et tidspunkt betragtede jeg dem, gennem vinduet, ude i
haven og så at de havde nogle tillidsfulde relationer til hinanden; og senere
på eftermiddagen, da Mette G. og hendes børn var taget hjem og Jesper og jeg
besluttede at følge efter, opponerede Giuke og Snorre da deres forældre, Jan og
Mette, også mente at de ville drage af. Deres drenge ville ikke hjem endnu, så
da Rikke tilbød at lave aftensmad til alle, ombestemte Jan og Mette sig og tog
imod tilbudet – hvad drengene var meget tilfredse med. Uden tvivl var børnene
meget glade for at være sammen. Og de kendte slet ikke hinanden på forhånd! Her
var ingen mislyde, mobning eller andre uoverensstemmelser mellem de 6 børn – og
babyen (jeg kan ikke huske navnet) virkede også meget tilfreds.
Vi voksne havde stor glæde af at lære hinanden lidt at kende
og hyggede os gevaldigt med at tale om hjemmeundervisning.dk, om vores egen
skole- og uddannelseserfaringer, om mobning i skolen, og meget andet.
Jan, Jesper, Erling og jeg talte om hvordan børnene kan
bruge hjemmeundervisning.dk i deres læring og kommunikation.
Først og fremmest skal alle, børn og voksne, være mere
transparente, dvs. at vores profiler bør være mere fyldige så alle brugere kan
se hvad vi kan bruge hinanden til, billeder, faglige interesser og kompetencer.
Chat er vigtig, men hvordan med børnene? De begynder vel
næppe at skrive sammen (eller tale via webcam) hvis ikke de har mødt hinanden?
Jan havde flere ideer, bl.a. kunne han godt forestille sig
at vi arrangerede en dag eller flere dage, en lejr, hvor vi fx. afholdt ”sjov
med matematik”, at vi fandt alle vores resourcer og lavede matematik, på
forskellige niveauer afhængig af børnene, på en anderledes og for børnene
spændende måde.
Jesper og jeg synes også det ville være en god ide, men vi
er nok mere optaget af at få udbygget hjemmesiden, at få den til at blive mere
interaktiv.
Vi mener at alle skulle lægge informationer om deres fag,
viden og interesser ud på hjemmesiden, på en appetitlig måde så børnene kan
forstå det og evt. får lyst til at tage kontakt.
Lad mig give et eksempel. Jesper er antropolog og ved en
masse om andre folkeslag, religioner osv. Det kunne han vel arrangere v.h.a.
tekst og billeder. Han ved også en masse om geografi, det fag som Mette er
ekspert i. Man kunne så forestille sig at de hver for sig eller sammen lavede
noget tekst og billedmateriale om geografi så det var klart for ethvert barn at
man kan henvende sig til Mette og Jesper (og evt. andre?) når man vil vide
noget om det geografi.
Altså, i stedet for at bygge hjemmesiden op om fag, kunne vi
bygge den op om de kompetencer som børn og voksne har. Og kunne vi engagere de
”gamle” børn, fx. Piet, som læser japansk, og Geer, som går på musisk linie i
gymnasiet og er en meget dygtig tegner/grafiker som ved en masse om at bruge it
til tegning/grafik (begge unge mænd er meget kompetente m.h.t. it, spørgsmålet
er om de har lyst og tid til at bidrage).
Jeg er engelsklærer og god til engelsk grammatik. I det hele
taget er min grammatiske viden rimelig stor både i dansk og engelsk. Så er jeg
en habil historiker omend mit speciale er barndommens historie, men det kunne
måske også interessere børn?
Anyway, efter at have sovet på det, tror jeg vores næste
møde skal handle om hjemmesiden. Hvis den skal blive en interaktiv børnevenlig
hjemmeside, mener jeg, skal vi diskutere, planlægge og arbejde hårdt på at
realisere det. Og vi skal inddrage børnene i projektet.
Mødet hos Rikke og Erling var meget spændende. Jeg fik ikke
talt lige meget med alle og alt for lidt med børnene. Jeg var ret egoistik og
brugte hovedparten af tiden til at tale med Jan, Mette og Mette G., men næste
gang vil jeg bruge mere tid på at lære børnene at kende.
Inden Jesper og jeg gik så vi uddrag af to udsendelser fra
TV2 om hjemmeundervisning. To gamle indslag hvor Rikke (23 år dengang), Piet og
Geer (Jespers og mine drenge) og os gamle var med.
Jan og Mette sagde at det havde været interessant at se. De
så ud som om de var meget optagede af udsendelserne og jeg tror også de viste
nogle sider af vores familie som de kunne genkende hos sig selv. Vi vil tage
vhs-båndet med en anden gang hvis andre skulle være interesseret i at se det.
Det fik os til at tale om eksponering i pressen. Jan havde
tidlligere sagt at han mente vi stadig var alt for få familier til at fx.
hjemmesiden rigtig kan blive interaktiv og til glæde for børnene – hvad jeg er
enig i. Jeg mener nogen bliver nødt til at lade sig eksponere i pressen for at
få andre til at opdage os.
Det er min erfaring at der er flere derude som ikke ved vi
eksisterer. Dengang vi lod os eksponere i pressen dukkede der 1-3 familier op
hver gang. Det førte til at vi i 80’-90’erne dannede en forening, Humus, hvor
vi var 12 familier. Dengang havde vi ikke it, men vi havde alligevel gavn af at
skrive og tale i telefon sammen. Men uden radio- og tv-eksponerngen havde vi
aldrig fundet sammen.
Det er min fornemmelse at folk ikke ønsker at lade sig
eksponere fordi, som Mette sagde, ”den der lever skjult lever godt”. Helst
rigtigt, jeg kan kun være enig, men hvad så med de familier der er derude og
ikke ved at vi eksisterer?
Jan var også lidt bekymret for myndighederne hvis de lod sig
eksponere. De har haft nogle skærmysler i forbindelse med ”bruddet” med skolen,
bl.a. med borgmesteren. Det kunne nok få ham fra at lade sig eksponere, men det
mener jeg tværtimod ville gavne det problem.
Min erfaring fra Humus var at familier, som havde problemer
med myndighederne (80-90’erne), blev stærkere af at lade sig eksponere. Vi var
en forening, et fællesskab, og det fik myndighederne til at fare med lempe,
pakke sammen.
Altså, jeg er helt sikker på at eksponering gør os stærkere,
både i fællesskabet og i den enkelte familie, men jeg må stadig medgive at ”den
der lever skjult, lever godt”. Vores families medvirken i medierne gav jo en
eksponering i nærmiljøet som især børnene fik nogle problemer med. Piet blev
mobbet af nogle drenge over nogle år, men spørgsmålet er om han ikke var blevet
det uanset om vi havde været i medierne? Det tror jeg fordi vi levede i et
lille samfund hvor de fleste vidste om børnene gik i skole eller ej, det havde
de vidst allligevel.
Rikke, som medvirkede i ”Elevatoren” på TV2, et program som
blev set af ca. 2 millioner, kan sikkert sige meget mere om hvad det har
betydet at være eksponeret som hjemmeundervist.
Jeg vil slutte her og opfordre alle til at komme næste gang
(hvor vi forhåbentligt skal tale om interaktion på hjemmesiden) og endelig vil
jeg meget kraftigt opfordre jer familier til at medvirke i medierne fordi der
helt sikkert sidder familier ud over det ganske land som ikke ved vi eksisterer
og som har brug for vores netværk!!!
Tak til Rikke, Erling, Nina, Freja og Emma for frokost og
mødet! Og en hilsen til Mette G., Freja,
babyen, Jan, Mette, Giuke og Snorre
Elisabeth
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hej Alle Som det også fremgår af min mors lange smørre, så var det en dejlig,dejlig dag igår! Vi mødtes 4 familier hos os på Møn, tidligere og nuværende hjemmeunderviser, og vi havde rigtig god tid til at snakke grundigt sammen. Børnene legede over stok og sten dagen lang. Ude, rundt på vores gård og inde med at bygge huler og andet af madrasser, puder og tæpper. Ind indmellem ved computerne, på nettet for at spille. Snakken gik vidt omkring. Men meget centreret om alle de dårlige skoleerfaringer vi har hver især, og om hvordan vi dog skal leve op til læseplanskravene, når vi ikke vil tvinge vores børn til ”fadet”. Det viser, synes jeg, at hjemmeundervisning tit bliver født ud af en mistillid og dårlige erfaringer med det vores børn bliver budt i folkeskolerne, men samtidig også er et udtryk for en stærk tro på at vi kan selv!
Og så viser det også, at skoledebatten som den er i dag, med krav om at elevernes læring skal kunne måles og vejes, har sat sine tydelige spor hos os alle. Vi er nervøse for om vi kan klare at leve op til Læseplansmålene. For nogle af os, er de ”almentdannende” læseplanskrav direkte i strid med den måde vi ønsker at leve på. Nogle af os kan ikke anerkende at det skulle være nødvendigt at lære f.eks. så meget matematik som det er beskrevet i fælles mål for faget.
Det er rigtigt som Elisabeth skriver, at vi sidst på dagen drøftede hvad der skal ske i fremtiden. Pressen er vigtig, det ved jeg, men jeg vil ikke selv deltage. Jeg prøvede det som ung, og brød mig ikke om at folk kunne genkende mig på gaden.
Hjemmesiden har Morten allerede snakket om at udvide så den bliver mere børnevenlig, men som jeg forstår det, er det et stort og tidskrævende arbejde. Jeg håber det lykkes hen ad vejen.
Mette G bragte ideen om en forening på banen igen.
Sommerlejr, den kan vi lide! Det er en alletides ide! Men nogen skal gå videre med det, annoncere det, få folk til at tilmelde sig, betale, arrangere mad... Jeg ved at I mener det godt med jeres matematiktema, men jeg står altså af på det. Jeg synes vi er så forskellige som hjemmeundervisere, og vi har f.eks nogle børn der ville stå fuldstændig af, hvis de blev bombarderet med matematik. Mange er unschoolere, og vil måske slet ikke melde sig til en sommerlejr, hvis den har et bestemt undervisningsformål. Hvis vi skal holde en sommerlejr, synes jeg det skal være en lejr hvor børnene ikke skal noget. Og hvor alle typer hjemmeundervisnings familier kan være med. Jeg vil personligt sætte pris på at hjælpe med mad og andet der kan gøre livet skøøønt og nemt for en flok børn på en sommerlejr. Jeg ved at vores børn mest af alt, ønsker voksne der har tid til at lege og ha det sjovt sammen. Tak, tak for en dejlig dag og aften sammen med: Mette G., Freya, Lilje, Jan , Mette D, Snorre, Guike, Elisabeth, Jesper, Erling, Nina, Freja og Emma!!!
Hej Elisabeth, Rikke og i andre! Jeg er helt enig i at hjemmesiden skal ubygges men det tager tid at lave sådan noget. Min mand er i den branche, så jeg ved godt at sådan noget er tidskrævende. Jeg synes om ideen med at vi skal gøres mere "synelige" altså med hvor vores viden, kunnen o.s.v. ligger. Men det er jo klart noget alle medlemmer skal være enige i. Det er jo ikke alle som "brænder" lige meget for projektet. Der er jo nok nogen som ikke ved om det er denne vej de skal gå, og bare følger med på sidelinien,og så er der nogen, ligesom jeg, for hvem der ikke har været andre alternativer end hjemmeundervisning. Ang. at chatte så tror jeg ikke man behøver at have mødt hinanden. Mine drenge chatter både med og uden web cam så det ville ikke være et problem for dem fx. Det kunne nok være en ide at sætte sådan et chat program op her på siden, for det ville betyde at flere kunne give deres meniger til kende. Det er svært at mødes allesammen på bestemt tid, når vi bor så spredt ud over hele landet. Jeg forstår også problemet med læseplanerne. Det er svært når man gerne vil arbejde frit. Jeg selv har pejlet mig ind via omveje/bagveje så jeg kommer ret tæt på. Der findes ikke nogen opskrift, for her må man følge sine egne instinkter. Så er der medierne. Det ville være super hvis nogen ville stille op.Det skulle være for hjemmeundervisningen generelt. Jeg har selv overvejet det. Men de ting vi har oplevet ville i så fald ikke handle om hjemmeundervisning, men mere om den måde vores drenge er blevet behandlet på. At arrangere en slags lejr, kunne også være en ide. Jeg enig med Rikke i at det ikke skal være en "undervisningslejr" men en lejr hvor man lærer hinanden at kende og bare hygger sig sammen. Men også det kræver at man skal finde ud af hvem der skal arrangere/financere o.s.v. hvilket nok kan blive svært.
Hilsen Ina
det er virkeligt interessant at læse om mødet, og jeg er glad for at I kom omkring hjemmesiden så meget, som I gjorde. Ærgerligt jeg ikke kunne deltage, men så er det jo rart, at I har skrevet et sådant udførligt referat.
Jeg kan fortælle, at jeg planlægger at lægge en kalender ud på siden inden for kort tid, så det er lidt nemmere at overskue arrangementer.
Der er mange idéer, kan jeg se, og jeg er glad for den store enthusiasme, I føler. Men som Ina også ganske rigtigt påpeger, så ligger der meget arbejde i det, og min tid er begrænset af, at jeg skal til at starte som freelance webudvikler. Sitet her ligger mig dog meget på sinde, og jeg vil forsøge at få så meget tid til det som pengene tillader...
Allerede før sitet her tog form, har vi (dvs Sisse, MetteG, Niels Lawaetz og jeg selv) talt meget om, hvordan man kunne stille sine færdigheder til rådighed for hjemmeunderviste børn, og hjemmesiden her er jo en oplagt kanal. Hvordan det helt praktisk skal gøres er jeg ikke helt klar over, men jeg forestiller mig noget med en "frivillige undervisere"-side, hvor man kan tilmelde sig med den viden, man har - det kunne evt. være koblet sammen med profilen, som I har været inde på.
Mht chat osv så er det jo noget, vi også har været kort inde på her på forum'et allerede. Det har, som jeg skrevet andetsteds, hele tiden været meningen at skabe et samlingssted for hjemmeunderviste børn i forbindelse med hjemmeundervisning.dk. Men det er - og her bliver jeg igen nødt til at være kynisk realist - et større arbejde, som kræver ressourcer. Der er jo f.eks. også de rent sikkerhedsmæssige hensyn - som I sikkert kender fra medierne, så er der desværre nogle meget reelle farer ved chat, og derfor skal man udarbejde en sikkerhedspolitik omkring disse ting, før man stabler et børne-community på benene.
Men det kan alt sammen lade sig gøre, og jeg glæder mig som sagt over Jeres engagement og håber vi kan fortsætte snakken - alle forslag og hjælpende hænder er mere end velkomne.
kh
Morten
Hej Morten! Vi lægger planer, diskuterer osv, men vi jager ikke med dig, aldrig. Det er drømme og planer.
hilsen Elisabeth
Hej Elisabeth,
nej, sådan opfattede jeg det heller ikke - 1000 tak for det udførlige referat.
kh
Morten