"almindelig" undervisning kontra unschooling

Hej Rikke

Tak for svaret. Det er ikke meningen at mine kommentarer skal ødelægge noget herinde. Jeg havde bare brug for at fortælle hvilken grøft jeg befinder mig i, for der bliver snakket meget om unschooling her på siderne, hvilket jeg godt kunne  tilslutte mig hvis mine børn havde været mindre.

Jeg håber da også at der kommer flere på banen som "underviser" a la mig, for ellers giver det jo ikke menig for mig, at bruge dette forum. Jeg ville jo helst kunne "bruges" i nogen sammenhænge ligesom jeg også efterlyser hvordan andre "underviser" deres børn, og hvor jeg måske kunne bruge nogle nye input.

Mange hilsner

Ina

Hej AnneStine 

 Kender godt til problemstillingen om hvor man skal ligge sine kræfter med HBB, vi har valgt at køre langsomt over i 100% unschooling, da det er hvad jeg føler giver Louise mest modspil, og mig friere hænder til at lave tingene spændende.

Teorien bag unschooling er meget kort fortalt, at man som forældre fungerer som en søgemaskine , lader barnet/børnene selv finde ud af hvad de vil beskæftige sig med, og så hjælper dem med at finde alt det stof der er om emnet, indtil de går videre til et nyt emne.

Nogle emner tager så laaaaang tid, og man kommer virkelig i dybden mens andre hurtigt syntes "udtømt".

På mange måder minder det om en videre førelse af barnets første år, hvor det jo selv viser tegn til at kunne rulle, side, kravle og siden gå, for slet ikke at tale om når det begynder at snakke, der er man som forældre med på sidelinien, støtter hvor der er behov og ellers bare glædes over at se barnets fremskridt.

Så meget kort, det er en måde at undervise uden at undervise, men i stedet lader man sig lede af barnets interesser. 

Hvis du googler unschooling, har du læsning nok til de næste mange dage

Fortæller gerne meget mere, og det er jeg sikker på at der også er andre der gør, men skal vi så ikke tage den inde under unschooling? 

Hilsen Anja

Kære unschool'ere og hjemmeundervisere!
Jeg vil krydre debatten med lidt fra John Holt's bog "The Underachieving School", som jeg er igang med at oversætte, eller måske kun delvis.
J. Holt har haft meget stor betydning for skoledebatten/pædagogik m.m. i USA gennem mere end 40 år. Han er død, men andre har taget over hvor han slap. M.h.t. hjemmeundervisning er antallet af personer som gør det mere end ti-doblet i de 40 år J. Holt har skrevet (nu godt 2 millioner), holdt foredrag og præget debatten.
J. Holt har i alle sine bøger og foredrag forsøgt at fortælle os at børn kan undervise sig selv, at vi voksne trænger os unødigt ind på dem, at vi bør være optaget af vores eget liv, vore egne projekter og via dem formidle det børn og unge har lyst til atlære, opdage osv. At stå til rådighed når de har behov, at assistere og bane vej for deres behov.
Problemet er imidlertid at i DK skal vi leve op til pensumet i folkeskolen, i fagene dansk, engelsk og matematik, hvilket gør det noget vanskeligt at slippe tøjlerne, men det er dog min erfaring at man kan gøre det i nogen udstrækning.
Hvis man har flere børn og bliver i den samme kommune mens børnene er ml. 6-15 så vil mange opleve at kommunen holder op med at kontrolere din familie efter 2-4 gange; det gør så at man får frie tøjler til at efterprøve den pædagogik man nu mener er rigtig for ens børn. Det har vi oplevet, vi fik fred efter 4 kontrol'er. Det var herligt.
Her følger et uddrag af J. Holt's bog, og bær over med mig hvis i finder sproget klodset, det er kun en kladde:
"Børn ønsker, behøver og fortjener og bør gives, så snart hun ønsker det, en mulighed for at være til gavn for sit samfund. Det er forbrydelse mod menneskeheden at nægte et barn, eller en voksen, som ønsker at lave et gavnligt arbejde, muligheden for at gøre det. Adskillelsen, i virkeligheden er det modsætningen, som vi har lavet mellem uddannelse og arbejde er arbitrær, uvirkelig og usund.
Hvis ikke vi har tillid til barnets ivrighed og evne til at udvikle sig og lære, kan vi ikke hjælpe det. I så tilfælde skader vi kun hendes uddannelse.
Selvfølgelig er alle skoler ikke ens, nogle er meget bedre end andre og en del bliver hele tiden bedre; og mange skoleledere og lærere er kede af hvorledes skolen fungerer og ville gerne gøre den til et meget bedre sted for børn hvis bare de vidste hvordan eller turde.
Dog er vores skoler nogenlunde som de altid har været, nemlig rigtig dårlige steder for børn, eller for den sags skyld for alle både med hensyn til at opholde sig i og at lære i.
For det første trives der for megen ondskabsfuldhed i vore skoler ( skoleleder: jeg er ligeglad med om du lærer dem noget eller ej, bare du sørger for at de tier stille!)
”Dyrenes beskyttelse” hva me børnenes?
Meget få skolefolk vil åbent forsvare grusomhed mod børn så måske giver det ikke mening at hævde at det er udbredt, ja næsten sat i system. Børn kan ofte forsvare sig mod grusomhed, i det mindste når det er direkte og i fuld åbenhed. Hvis en lærer slår barnet eller mobber det i klassens påhør ved barnet hvad der bliver gjort mod det, ved hvem der er dets fjende så at sige, men hovedparten af den ondskasfuldhed som børn oplever i skolen kan de næppe erkende og slet ikke placere fordi de ikke ved hvad der bliver gjort mod dem eller hvem der gør det, eller hvis de ved det tænker de fleste børn at det grusomme/ubehagelige bliver udført af venlige mennesker som gør det i en god mening.
Næsten alle børn er, den dag de starter i skolen, klogere, mere nysgerrig, mindre frygtsom overfor det de ikke ved, bedre til at tænke og regne ting ud, mere tillidsfulde, resourcefulde, ærgerrige og uafhængige end de nogenside igen vil være i løbet af skoletiden, eller (med mindre de er meget særlige og heldige) i hele resten af livet.
Allerede, ved at vise særlig opmærksomhed og interaktion med verden og folk omkring hende, og uden skoleagtig formal instruktion, har hun udført en langt vanskeligere og uhyre mere kompliceret/abstrakt opgave end hun vil blive bedt om at gøre i skolen eller end nogen af hendes lærere har gjort i årevis, nemlig den sprogudvikling hun på mystisk vis har løst. Hun har selv opdaget sproget og selv fundet ud af hvordan det virker og hvordan det anvendes. Det har hun gjort ved at udforske, ved at eksperimentere og udvikle sin egen grammatiske sprogmodel, ved at afprøve det og erkende hvad der virker, ved gradvist at ændre lidt og raffinere det. Og mens hun har gjort det har hun lært en mængde andre vigtige og vanskelige ting, inklusiv ”concepter” som skolen mener kun den kan lære hende, mange af dem langt mere komplicerede end dem skolen forsøger at lære hende.(nederst s. 10)
Ind kommer hun, dette nysgerrige, tålmådige, beslutsomme, energiske, taletfulde barn som har lyst til at lære. Vi sætter hende på en stol ved et bord, og hvad lærer vi hende så? Mange ting. Først og fremmest at læring er adskilt fra livet/at leve. ”Du kommer i skole for at lære”, siger vi, som om barnet ikke havde lært noget indtil da, som om livet derude og læring herinde intet har med hinanden at gøre. Dernæst at hun ikke kan blive betroet sin egen læring, at hun ikke er god til det. Alt hvad vi gør omkring læsning, en opgave som er langt mere simpel end dem barnet allerede har mestret, er at vi siger til hende: ”Hvis ikke vi gør dig vred/skør, vil du ikke kunne, og hvis du ikke gør det præcis på den måde vi fortæller dig, vil du ikke kunne.
Kort sagt, oplever hun at læring er en passiv proces, noget som andre gør med dig i stedet for noget du gør for dig selv."

Hej Ina og andre!
Jeg er helt enig. Det er mange måder at lære på. Også i Holt's bøger er der mange forældre som skriver at deres barn/børn har det bedst med planlagt undervisning, anvist materiale og opgaver. Jeg mener ikke der kun er en løsning, eller den rigtige måde i nogen af livets forhold.
Jeg har læst utallige breve fra forældre, børn og unge til J. Holt, som han har trykt i sine bøger, og flere af disse børn og unge udtrykker selv behov for at få planlagt dagen, at vide hvad der skal laves -vi voksne må forsøge bedst muligt at tilfredsstille barnets/den unges ønsker.
Og så er der jo det forhold at loven kræver at vores børn skal kunne et bestemt pensum i dansk, engelsk og matematik til et bestemt tidspunkt. For nogle børn og unge er det ikke noget problem for andre er det en helt ulidelig spændetrøje. Derfor vil jeg forsøge at "bearbejde" uddannelsesordførerne (Christiansborg) for at få færre krav til hjemmeundervisning, fx. mindre kontrol (plus økonomisk støtte, som jeg har skrevet om u. wiki.
Elisabeth

Hej Ina og andre!
Det er min erfaring at antallet af græsrødder ikke er det vigtigste, men sagen og argumentationen er. Der vil formodentlig altid være meget få hjemmeundervisere i forhold til den store majoritet af "institutions-familier". Da vi havde krig på Balkan i begyndelsen af 90'erne og ti-tusinder af flygtninge havde behov for at komme ud af landet omgående, var vi en gruppe på 6 aktive som besluttede at bearbejde alle kommuner, amter og regeringen for at skaffe dem indrejse i DK (og husly). Det lykkedes os at få regeringen og folketinget til at acceptere 36.000 bosniske flygtninge. Det kostede ca. 5 måneders hårdt arbejde og en telefon-fax-regning på omk. 30.000kr. plus en masse frimærker og adskillige besøg på Christiansborg (vi samarbejde iøvrigt også med en norsk gruppe).
Så, jo, jeg tror man kan ret så meget hvis man sætter sig det for, men man skal være en enig gruppe som aftaler at man ikke stopper før man har opnået hvad man ønsker og finder helt rimeligt.
Jeg tror at vi kan ændre kontrolkravene, men jeg tror det bliver et meget længere og sejere træk at få pengene til at følge barnet.
Vi er mange som har arbejdet på denne politiske dagsorden, at pengene skal følge barnet, siden 80'erne, forskellige småbørnsfamilieforeninger hvor kun en, Samfo, har overlevet til i dag.
Men vi kunne jo starte med at diskutere os frem til hvilke kontrol- og eksamenskrav vi mener vil være rimelige i fremtiden og så give os i kast med at bearbejde de politiske ordførere og undervisningsministeren.
Jeg tror ikke vi opnår noget hurtigt, men jeg er sikker på at vi når hvad vi vil hvis vi står sammen.
Elisabeth

Spændende drejning tråden har taget :-)

Jeg vil med glæde ligge en masse kræfter i at bearbejde politikkere osv., syntes vilkårene for hjemmeundervisere er alt for dårlige, og at pengene bør følge barnet er bestemt en meget vigtig ting for mig.

Hilsen Anja

[quote=Annestine]AnneStine  Er der ingen, der vil forklare om principperne bag "unschooling"??? Mh AnneStine[/quote]

Hej Annestine og andre,

lige i tilføjese til anjas svar om hvad unschooling er, så vil jeg bare lige sige, at et vigtigt grundprincip som karakteriserer unschooling, er at man ikke har nogen forhåndsbestemt idé om, HVAD der skal læres, HVORDAN eller HVORNÅR. Man forsøger altså, at være neutral omkring hvad eleven "bør" vide, da det skal være op til den enkelte selv at danne sig sit eget uddannelses-projekt,

kh, Mette i Brønshøj