Nedenstående brev er udsendt af DR Licens 2006, til alle der kun betaler radiolicens.


Side 1

Hans Schou
Horsebakken 78
2400 København NV

DR Licens
TV-byen
2860 Søborg
T: +45 70 20 22 55
www.dr.dk

24. maj 2006

Vi vil gerne tro på, at du kun har radio

De fleste kan heldigvis se pointen i at betale licens. Og det er faktisk grunden til, at DR kan producere noget af verdens bedste tv og radio.

Men cirka halvdelen af dem, der er tilmeldt radiolicens, har i virkeligheden også et tv. Dette skyldes måske, at de har krydset forkert af på tilmeldingsblanketten. Eller har glemt at ændre deres licens til en tv-licens. Eller måske er det, fordi de tror, de ikke bliver opdaget. Det sidste tager de nu fejl i.

Frit lejde i tre uger

Vi sender dette brev til dig, fordi du betaler radiolicens. Har du ikke noget tv, skal vi undskylde ulejligheden og bede dig se bort fra brevet. Men ellers kan du betragte dette som en sidste advarsel.
Vi giver dig frit lejde, hvis du tilmelder dig tv-licens inden 3 uger fra dags dato. Brug tilmeldingsblanketten eller dr.dk/licens.

Om 3 uger kommer vores licensinspektører på besøg for at høre om du har et tv. Og det kan ikke bare udløse en betragtelig bøde, men også efterbetaling af foregående års licens, hvis du har et tv, der ikke er tilmeldt.

Med venlig hilsen

DR Licens

PS: Skulle din tilmelding til tv-licens have krydset dette brev, skal vi bede dig se bort fra dette brev.


Side 2

Hvem skal betale tv-licens?

Det skal alle, der ejer, lejer eller låner et tv. Du skal betale tv-licens, uanset hvilke programmer, du ser, hvor ofte det sker og uafhængigt af antenneforhold.

Hvad koster licensen?

I 2006 koster en farve-tv-licens 1.045 kr. pr. halvår. Hvis du betaler tv-licens, skal du ikke betale radiolicens. Hvis du har et tv, så meld det til nu - det er nemt.

Internet: Klik ind på adressen: dr.dk/licens/tilmelding.

Telefon: Ring 70 20 22 55 alle hverdage fra 9-15.

Post: Udfyld og send denne slip til DR Licens, postboks 888, 2860 Søborg.


Powered by: Linux, Apache, Hans Schou

ISO/IEC 15445