Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 362)
registre
(Offentligt)

                                                               Den

Vedlagt fremsendes i 80 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.
297 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 300).

          /

Besvarelse af spørgsmål nr. 297 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 300).

Spørgsmål:

"Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den
28. april 1998 om samrådsspørgsmål F vedrørende polititjenestemænds misbrug af kriminalregisteret, jf. alm. del - bilag
122."

Svar:

Der vedlægges kopi af det talepapir, som dannede grundlag for justitsministerens besvarelse den 28. april 1998 af samrådsspørgsmål F (Alm. del - bilag 122).

1. Udvalget har bedt mig redegøre for sagen om de politifolk, som uberettiget har søgt i Kriminalregisteret på Per Stig Møller. Man ønsker i den forbindelse oplyst, hvilke foranstaltninger jeg agter at tage overfor de pågældende, samt om jeg er tilfreds med, at ansatte på en bestemt station blot kan forholde sig tavse for at dække over hinanden.

2. Jeg vil indledningsvis give en kort orientering om Kriminalregistret.

Kriminalregisteret, der er et af politiets helt centrale efterforskningsredskaber, administreres efter Justitsministeriets forskrifter af Rigspolitichefen. Det blev i sin nuværende grundstruktur - efter forelæggelse for registermyndighederne - oprettet i 1978 ved sammenlægning af et antal manuelle registre.

Registeret består af to dele - et afgø relsesregister, som indeholder domme, tiltalefrafald og andre afgørelser i kriminelle sager og et efterforskningsregi ster, der er et internt arbejdsregister for politiet, og som indeholder oplysninger af politimæssig betydning.

De detaljerede regler for Kriminalregisteret fremgår af registerforskrifterne, og et komplet sæt er tilgængeligt for Folketingets medlemmer på den "lukkede hylde" i Folketingets Bibliotek.

For at få et indtryk af brugen af regis teret har Rigspolitichefen oplyst, at der årligt gennemføres knap
40 mio. transaktioner.

Politiets adgang til Kriminalregisteret sker via politiets egne dataskærme. For langt de fleste dataskærmes vedkommende er adgangen til Kriminalregistret betinget af en forudgående indtastning af en personkode. Forespørgsler til Kriminalregistret noteres (logning), og der afsættes således ved søgninger et elektronisk fingeraftryk i registeret.

Efter registerforskrifterne kan der til terminaler, der anvendes til politiets hastende operative opgaver, i stedet for en personlig kode anvendes en kode, der følger terminalen (terminalbestemt kode)

Dataskærme på vagthavendes kontor - der er indrettet på en sådan måde, at udenforstående ikke har adgang dertil - er således åbne, når der er vagthavende tilstede i lokalet. Hovedbegrundelsen herfor er netop, at de vagthavende har behov for at foretage øjeblikkelige opslag i bl.a. Kriminalregistret, når personalet i marken over radioen ønsker oplysninger fra registrene.

3. Jeg vil herefter vende mig mod den konkrete sag, som har givet anledning til samrådet her i dag. Den 1. marts 1997 bragte dagbladet Politiken en artikel om, at MF Per Stig Møl ler i 1967 blev dømt for spirituskørsel.

Rigspolitichefen har oplyst, at han kort tid herefter modtog informationer om, at avisens oplysninger kunne stamme fra en politimand. Rigspolitiet iværksatte straks en undersøgelse i sagen, og gennem logudskrifter fra Kriminalregistret blev det konstateret, at der - dagen før artiklen blev bragt - var foretaget opslag i registret på Per Stig Møller. Det blev endvidere konstateret, at der i to tilfælde var foretaget adressesøgning i CPR- registeret. Det konstateredes også, at der i dagene efter artiklen fra 3 steder i landet var sket opslag i registret på Per Stig Møller.

Da det ikke kunne afvises, at opslaget i Kriminalregisteret den
28. februar havde dannet grundlag for Politikens artikel den 1. marts 1997, overgav Rigspolitichefen straks sagen til statsadvokaten for København til videre undersøgelse.

minalregisteret - der altså var foretaget efter avisartiklen, og hvor der således ikke var indikationer for, at søgningerne var foretaget med henblik på videregivelse - blev sagerne sendt til undersøgelse hos politimestrene i de kredse, hvorfra søgningerne var foretaget.

4. Statsadvokaten for København foretog en grundig og omfattende undersøgelse af det opslag, som den 28. februar var foretaget fra en af Rigspolitiets dataskærme. Statsadvokaten konkluderede, at det ikke kunne bevises, hvem der havde trukket oplysningen om Per Stig Møller i Kriminalregisteret og således kunne have været kilden til Politikens artikel. Undersø gelsen gav således ikke grundlag for at rejse en straffesag mod en bestemt politimand.

Med den samme begrundelse - at der ikke er et tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag - har Rigspolitichefen oplyst, at der heller ikke kan indledes tjenestemandssag mod en bestemt politimand i forbindelse med søgningen forud for artiklen i Politiken.

De søgninger i Kriminalregistret, som har været foretaget efter avisartiklen, er undersøgt i de respektive politikredse.

Rigspolitichefen har oplyst, at èn poli timand har erkendt, at han af nysgerrighed foretog opslag i registret. Politimesteren har overfor den pågældende indskærpet reglerne for Kriminalregistret.

I de øvrige tilfælde har det ikke kunne konstateres, at en bestemt person har foretaget opslagene, og der har derfor i disse tilfælde ikke kunnet foretages tjenstlige skridt mod enkelte ansatte.

Politimesteren har på de pågældende tjenestesteder indskærpet reglerne om benyttelse af Kriminalregistret for personalet.

5. Rigsadvokaten har oplyst, at sager ompolititjenestemænds uberettigede anvendelse af politiets registre til eget brugefter retsplejelovens regler om straffesager mod politipersonale som udgangspunkt hører under statsadvokatens og dermed også politiklagenævnets kompetence.

Han har samtidig oplyst, at det er antaget, at en disciplinær indskriden ofte vil være tilstrækkelig og at foretrække frem for offentlig tiltale i ordinære tilfælde af tilsidesættelse af tjenestepligter. Der rejses således alene tiltalei grovere tilfælde.

På baggrund af den konkrete sag vil Rigsadvokaten tage spørgsmålet om behandlingen af sager om uberettiget adgang til politiets registre op med Rigspolitichefen. Dette sker for bl.a. for at få fastlagt retningslinier for underretning af statsadvokaterne, når det konstateres, at der har været tale om uberettiget søgning.

6. Rigspolitichefen har beklaget, at polititjenestemænd i strid med reglerne har søgt oplysninger i Kriminalregistret på medlem af Folketinget Per Stig Møller.

Han har endvidere oplyst, at han ser meget alvorligt på sådanne sager. Der vil således, i det omfang det er muligt, blive indledt tjenestemandssager mod de på gældende, og en sådan sag vil om fornødent blive sendt til statsadvokaten for at få undersøgt sagens strafferetlige aspekter. Rigspolitichefen har givet udtryk for disse synspunkter på et møde med politiets personaleorganisationer og har understreget, at en overtrædelse af reglerne konsekvent skal følges op.

7. Den konkrete sag har også givet Rigspolitichefen anledning til at overveje, om sikkerhedsadgangsreglerne til Kriminalregistret er hensigtsmæssige og tilstrækkelige.

Den terminal i Rigspolitiet, som blev benyttet ved søgningen den
28. februar, varforsynet med en terminalbestemt kode, da den i visse tilfælde benyttes til hastende opkald. Rigspolitichefen har imidlertid bestemt, at adgang til Kriminalregistret fra dette arbejdssted nu kun kan ske ved anvendelse af en personidentificerbar kode.
8. Jeg har endvidere efter drøftelse med Rigspolitichefen nedsat en arbejdsgruppe, som skal overveje, om der er behov for at revidere sikkerhedsbestemmelserne for registeret. Arbejdsgruppen skal bl.a. vurdere spørgsmålet om adgang til kriminalregisteret ved anvendelse af terminalbestemte koder.

Herudover skal arbejdsgruppen - med henblik på at undgå at lignende situationer opstår i fremtiden - undersøge det overordnede spørgsmål om dataindholdet i efterforskningsregisteret. Man skal således vurdere, hvorledes det sikres, at oplysninger uden politimæssig interesse slettes fra registeret.

Når arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde, vil Justitsministeriet drøfte arbejdsgruppens oplæg med repræsentanter for de myndigheder og organisationer, herunder Advokatrådet, der kan have en særlig interesse i udformningen af de nye regler.

9. Jeg kan samtidig oplyse, at også Registertilsynet behandler sagen, som man forventer vil kunne drøftes på et møde i Registerrådet den 11. maj 1998.

10. I den offentlige debat har det i forbindelse med omtalen af sagen været anført, at ansatte i politiet, som har forbrudt sig mod sikkerhedsforskrifterne, bør vedkende sig det.

Om det spørgsmål er imidlertid at sige, at der - naturligvis - gælder de samme retssikkerhedsgarantier for politiets ansatte som for alle andre borgere. En politimand har således - lige så lidt som enhver anden borger - pligt til at fremkomme med oplysninger, som vil kunne indebære, at han udsætter sig for et disciplinært eller strafferetligt ansvar.

Udvalget har imidlertid spurgt, om jeg er tilfreds med, at ansatte
i politiet kan forholde sig tavse for at dække over hinanden.

Det spørgsmål kan jeg besvare med et klart nej. Jeg kan således helt tilslutte mig det, som én af de politimestre, som har haft lejlighed til at undersøge, om der var foretaget uberettigede søgninger ved hans embede, har anført. Han skriver således i sin redegørelse til Rigspolitichefen, at de politifolk, som dækker over en kollega, handler ud fra den højeste grad af misforstået kollegialitet, da de derved medvirker til indirekte at stemple hele politikredsens personale.

11. Jeg vil afslutningsvis gerne sige, at jeg finder det meget uheldigt og særdeles beklageligt, at de omhandlede oplysninger om Per Stig Møller - der efter ministeriets opfattelse ikke længere kan have nogen politimæssig interesse - kunne komme til offentlighedens kendskab, som det skete.

(Løbenr. 7339)