Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 (Ophævet)
Kapitel 2 Barnets forsørgelse
Kapitel 3 Bidrag til udgifterne ved fødslen m.v.
Kapitel 4 Forskellige bestemmelser
Den fulde tekst
Bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse
Herved bekendtgøres lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 15. maj 2003, med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 446 af 9. juni 2004, § 24 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 24 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 349 af 6. maj 2009.
Kapitel 1
(Ophævet)
Kapitel 2
Barnets forsørgelse
§ 13. Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv.
Stk. 2. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan statsforvaltningen pålægge ham at udrede bidrag til barnets underhold.
§ 14. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Er barnet avlet ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag ansættes således, at det dækker samtlige udgifter ved barnets underhold.
Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet indgår ægteskab, medmindre statsforvaltningen bestemmer andet.
Stk. 3. Bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år.
Stk. 4. Bidraget erlægges månedsvis forud, medmindre andet bestemmes. Barnets bortadoption eller død medfører ikke fritagelse for nogen del af bidraget for den pågældende bidragsperiode.
§ 15. Særligt bidrag kan pålægges i anledning af omkostninger ved barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning.
Stk. 2. Bidrag i henhold til stk. 1 kan kun fastsættes, såfremt begæring fremsættes for statsforvaltningen inden 3 måneder efter udgiftens afholdelse, medmindre der godtgøres at foreligge rimelig grund for overskridelse af fristen.
§ 16. Statsforvaltningen kan til enhver tid efter ansøgning ændre et bidrag.
§ 17. Aftaler om bidrag til barnet er ikke til hinder for, at der træffes anden afgørelse af statsforvaltningen, såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig, eller når forholdene væsentligt har forandret sig, eller aftalen strider mod barnets tarv.
§ 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer barnet.
Stk. 2. Retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, tilkommer retten den pågældende offentlige myndighed eller institution.
Kapitel 3
Bidrag til udgifterne ved fødslen m.v.
§ 19. Statsforvaltningen kan pålægge faderen at udrede bidrag til udgifterne ved fødslen og moderens underhold 2 måneder før og 1 måned efter fødslen. Under særlige omstændigheder, navnlig i tilfælde af moderens sygdom forårsaget ved svangerskabet eller fødslen, kan bidrag pålægges for indtil 4 måneder før og 9 måneder efter fødslen. Bidraget kan pålægges, uanset at barnet er dødfødt.
Stk. 2. Endvidere kan statsforvaltningen pålægge den, der har eller kan have besvangret en kvinde, at udrede bidrag til de ved en abort forvoldte særlige udgifter.
Stk. 3. Bidrag efter denne paragrafs stk. 1 forfalder, hvis barnet er født, straks ved bidragsfastsættelsen og ellers til de af statsforvaltningen nærmere bestemte tidspunkter. Bidrag efter stk. 2 forfalder straks.
Stk. 4. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer moderen eller den offentlige myndighed eller institution, der har afholdt de pågældende udgifter.
Kapitel 4
Forskellige bestemmelser
§ 20. Statsforvaltningen og justitsministeren kan til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og ændring af et bidrag efter denne lov anmode en part om oplysninger om vedkommendes egne forhold. Hvis parten undlader at give statsforvaltningen eller justitsministeren de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
§ 21. Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til justitsministeren.
Stk. 2. Klage skal indgives, inden 1 år efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Justitsministeren kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om klagers behandling og om statsforvaltningernes behandling af sager om børnebidrag herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter.
Stk. 4. Statsforvaltningen og justitsministeren kan til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og ændring af bidrag efter denne lov få terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregistret.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1961. Fra samme dato ophæves, jfr. dog stk. 2-4, lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab og lov nr. 132 af 7. maj 1937 om ægtebørn.
Stk. 2. Bestemmelserne i kap. 1 og 3 finder med undtagelse af § 5 kun anvendelse med hensyn til børn født efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 5 finder anvendelse også for børn født før lovens ikrafttræden. Det samme gælder bestemmelserne i kapitel 2, dog kun med hensyn til bidrag for tiden efter dette tidspunkt. Reglerne i §§ 14-18 finder anvendelse, også hvor en enkelt mand i henhold til den tidligere gældende lovgivning er anset som bidragspligtig til barnet. Aftaler indgået før lovens ikrafttræden omfattes ikke af bestemmelsen i § 17.
Stk. 3. Bidrag, der i medfør af § 14, stk. 2, jfr. § 22, stk. 2, i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab er pålagt flere personer til et barn uden for ægteskab, tilfalder staten. Der tilkommer barnet det til enhver tid gældende normalbidrag, indtil det fylder 18 år eller indgår ægteskab. Socialstyrelsen kan fastsætte bidrag fra statskassen til de formål, der er nævnt i nærværende lovs § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1. Retten til at modtage normalbidraget og til at søge fastsat særlige bidrag har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. Bidragene udbetales af det sociale udvalg i barnets opholdskommune. Bidragene indkræves og inddrives af det sociale udvalg i den bidragspligtiges opholdskommune efter tilsvarende regler som for bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og andre familieydelser. Bidragene opkræves af den bidragspligtiges opholdskommune og inddrives af restanceindrivelsesmyndigheden efter tilsvarende regler som for bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og andre familieydelser. De beføjelser og pligter, der i medfør af lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab er henlagt til landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, varetages af de sociale udvalg.
Stk. 4. Bestemmelserne i den hidtil gældende lovgivning anvendes i alle tilfælde, hvor denne lov ikke anvendes efter stk. 2 og 3, samt med hensyn til de forhold, der er nævnt i § 26 i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab.
Stk. 5. Indtil 2 år efter lovens ikrafttræden kan sag i henhold til § 5 anlægges af ægtemanden, selv om der er forløbet mere end 5 år fra barnets fødsel.
§ 22 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om børnebidrag. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om børnebidrag.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 446 af 9. juni 2004 (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.)
1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2004, jf. dog §§ 10 og 11.
Stk. 2-7. (Udelades)
§ 10
(Udelades)
§ 11
Stk. 1. Lovens § 2, nr. 12), og § 7, nr. 13), træder i kraft den 1. april 2005.
Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at regler fastsat i medfør af § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 7, § 52 a, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger som indsat ved denne lovs § 2, nr. 3, og § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse som affattet ved denne lovs § 7, nr. 3, også skal finde anvendelse på klager over en bidragsafgørelse, der er indgivet før den 1. april 2005.
Lov nr. 430 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet)
4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 70
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.
Lov nr. 542 af 24. juni 2005 (Lov om regional statsforvaltning)
5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. juli 2005.
Lov nr. 349 af 6. maj 2009 (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.)
6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 21, stk. 4, i lov om børns forsørgelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 52 a, stk. 4, i lov om ægteskabets retsvirkninger som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, § 58 a, stk. 4, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, og § 38, stk. 2, i forældreansvarsloven som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2.
Stk. 3. § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 52 a, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, finder kun anvendelse for afgørelser som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræden.
Justitsministeriet, den 29. oktober 2009
Brian Mikkelsen
/ Nikolaj Krohn-Rasmussen
Officielle noter
1) Lovændringen vedrører § 16, § 19, stk. 3, 3. pkt., § 21 og § 23.
2) Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrører lov om ægteskabets retsvirkninger § 8, stk. 2.
3) Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrører den dagældende § 16.
4) Lovændringen vedrører § 22, stk. 3, 6. pkt.
5) Lovændringen vedrører § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, § 17, § 19, stk. 1-3, og § 21.
6) Lovændringen vedrører § 14, stk. 4, § 16, § 20 og § 21.