Hermed bekendtgøres lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove med de ændringer, der følger af § 22 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 16 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 9 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, § 14 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, § 25 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og § 42 i lov nr. 533 af 6. juni 2007.
Kapitel 2
Fredskovspligtens udstrækning
§ 3. Fredskovspligtige arealer er:
1) Arealer, som miljøministeren har besluttet skal være fredskovspligtige.
2) Arealer, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov.
3) Arealer med skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer, der ejes af disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, samt tilhørende arealer uden træbevoksning.
Stk. 2. Miljøministeren beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Skov, der i forbindelse med en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører stat, kommuner eller folkekirke, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtig, er ikke omfattet af stk. 1, nr. 3.
Stk. 4. Når et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der ejes af disse, efter at arealet i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål end skov, bliver arealet først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter lokalplanens vedtagelse.
Stk. 5. Når et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der ejes af disse, efter at arealet er blevet eksproprieret til andre formål end skov, bliver det først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter, at ekspropriationen er gennemført,
Stk. 6. Stat, kommuner og folkekirke meddeler miljøministeren, når skov er erhvervet eller er etableret eller har indfundet sig på arealer, de ejer.
§ 4. Miljøministeren kan efter ansøgning beslutte, at et areal, der er egnet til bæredygtig skovdrift, bliver fredskovspligtigt.
§ 5. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettighederne er stiftet.
§ 6. Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål.
Stk. 2. Ministeren skal efter ansøgning fra en kommune ophæve fredskovspligten på et kommunalt ejet skovareal uden vilkår om erstatningsskov, jf. § 39, stk. 1, nr. 5, når følgende betingelser er til stede:
1) Arealet skal i en kommuneplan eller et pålæg om vejbyggelinjer være udlagt til andet formål end skov.
2) Kommuneplanen eller pålægget om vejbyggelinjer skal være vedtaget, inden det pågældende areal blev fredskovspligtigt efter § 3, stk. 1, nr. 3.
3) Arealet skal tages i brug til det fastlagte formål inden 20 år efter, at arealet er blevet fredskovspligtigt.
Stk. 3. Er betingelserne efter stk. 2 ikke opfyldt, behandles en ansøgning om ophævelse af fredskovspligten efter stk. 1.
Majoratsskov
§ 7. Et areal, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov, skal bevares under samme ejer.
Stk. 2. Miljøministeren kan ophæve majoratsbåndet på et areal, hvorefter arealet noteres som fredskovspligtigt i matriklen. Ministeren kan samtidig beslutte, at sammenhængende arealer skal udgøre en fast samlet ejendom i henhold til § 2, stk. 1, i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.
Kapitel 3
Anvendelse af fredskovspligtige arealer
§ 8. For det enkelte fredskovspligtige areal gælder:
1) Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer.
2) Hugst bortset fra tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden.
3) Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1.
4) Dyrehold er forbudt. Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning, jf. § 10.
§ 9. Uanset § 8 kan det enkelte fredskovspligtige areal anvendes på følgende måde:
1) Stævningsdrift og skovgræsning må tilsammen omfatte op til 10 pct. af arealet. Hegning til skovgræsning må ikke forringe mulighederne for offentlig færdsel og ophold.
2) Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 pct. af arealet.
3) Anden særlig drift, når det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.
§ 10. Uanset § 8, nr. 1, kan det enkelte fredskovspligtige areal holdes uden træbevoksning i følgende tilfælde:
1) Når det er nødvendigt for skovdriften.
2) Når det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.
3) Marker og klitter, så længe anvendelsen ikke ændres.
4) Åbne naturarealer kan etableres på op til 10 pct. af arealet. Der kan etableres 10 pct. ud over de arealer, der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden træbevoksning.
§ 11. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for
1) byggeri, arbejdsskure på op til 10 m2, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for skovdriften, og
2) spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv.
Stk. 3. Miljøministeren skal godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure nævnt i stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Ministeren skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.
§ 12. Sammenhængende fredskovspligtige arealer må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel.
§ 13. Miljøministeren kan beslutte eller fastsætte regler om, at der i de første 10 år efter et ejerskifte af fredskov regnet fra overtagelsesdagen kun må foretages erhvervsmæssig hugst i skoven på nærmere angivne vilkår. Reglerne kan begrænses til kun at gælde for særlige områder.
Stk. 2. For fredskov, der ejes af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller lignende, kan ministeren beslutte eller fastsætte regler om, at der i en periode på indtil 10 år kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst.
Kapitel 4
Beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter m.v.
§ 14. Miljøministeren skal udarbejde en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 2. Natura 2000-skovplanen omfatter endvidere de arealer, der er nævnt i § 28, når de indeholder naturtyper eller arter, der er omfattet af de direktiver, der er nævnt i § 15, stk. 2.
Stk. 3. Statslige myndigheder og kommunalbestyrelser er bundet af en vedtaget Natura 2000-skovplan ved udøvelse af beføjelser efter lovgivningen.
§ 15. Som grundlag for planen efter § 14 skal miljøministeren foretage en kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder for arter, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2. I planen skal ministeren fastsætte de målsætninger, som er nødvendige for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne.
§ 16. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om proceduren for tilvejebringelse af de planer, der er nævnt i § 14, om planernes indhold samt om klage til Naturklagenævnet.
Stk. 2. Planen revideres hvert 12. år.
Stk. 3. Ministeren skal ændre en plan, der er udarbejdet efter § 14, hvis det viser sig nødvendigt for at opfylde forpligtelserne efter EF-habitatdirektivet.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en plan efter § 14 sammen med tilsvarende planer tilvejebragt efter anden lovgivning og driftsplaner for offentligt ejede arealer eller lignende kan indgå i en sammenfattende Natura 2000-plan for et internationalt naturbeskyttelsesområde med henblik på at opfylde bevaringsmålsætningen for beskyttelsesområdet.
§ 17. På arealer, der er omfattet af § 14, stk. 1, skal der inden iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 1 til loven, gives skriftlig meddelelse herom til miljøministeren med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.
Stk. 2. En aktivitet, der er omfattet af forbuddene i § 28 eller i naturbeskyttelseslovens § 3, § 8, § 15 eller § 18, er ikke omfattet af stk. 1. Det samme gælder aktiviteter, som i øvrigt kræver tilladelse efter naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller hvis konsekvenser efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for iværksættelsen.
Stk. 3. Aktiviteten kan iværksættes, hvis ministeren ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af aktiviteten. Denne afgørelse gælder højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, hvor Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.
Stk. 4. Hvis aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis den ønskes iværksat.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vurdering af meddelelser efter stk. 1.
§ 18. Miljøministeren kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i et internationalt naturbeskyttelsesområde om driften eller andre foranstaltninger med henblik på at realisere Natura 2000-skovplanens bevaringsmålsætninger.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan ændres, hvis parterne er enige herom, og hvis ændringen ikke strider mod planens bevaringsmålsætninger.
Stk. 3. En aftale efter stk. 1 kan omfatte andre arealer, hvis drift kan bidrage til planens opfyldelse.
§ 19. Miljøministeren skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-skovplanen, hvis der ikke kan indgås aftale efter § 18 på rimelige vilkår eller en allerede indgået aftale ikke overholdes.
§ 20. Miljøministeren skal i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-skovplanens bevaringsmålsætninger er nødvendige for at undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis risikoen herfor ikke kan afværges med foranstaltninger på grundlag af planen.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter § 18 eller en afgørelse efter § 19, dog højst i 6 måneder. Fristen kan i særlige tilfælde forlænges.
§ 21. Indtil der foreligger en Natura 2000-skovplan, skal miljøministeren pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente vedtagelse af Natura 2000-skovplanen, og hvis en sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftaler eller på anden måde.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter § 18 eller en afgørelse efter § 19, dog højst i 1 år efter Natura 2000-skovplanens vedtagelse.
§ 22. Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje af arealer, for hvilke der er truffet afgørelse efter § 19, § 20 eller § 21.
§ 23. Miljøministeren kan ekspropriere ejendom, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at realisere Natura 2000-skovplanen.
Stk. 2. Ved gennemførelse af ekspropriation finder reglerne i naturbeskyttelseslovens § 39, stk. 1, 2 og 4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet miljøministeren træder i stedet for fredningsnævnet.
§ 24. For tab, som afgørelser efter §§ 17 og 19-21 påfører en ejer eller indehaver af rettigheder over ejendommen, ydes der erstatning.
Stk. 2. Spørgsmålet om eventuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 20 afgøres i forbindelse med, at der indgås aftale efter § 18 eller træffes endelig afgørelse efter § 19.
Stk. 3. Ved afgørelser om erstatning finder reglerne i naturbeskyttelseslovens § 39, stk. 1, 2 og 4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet miljøministeren træder i stedet for fredningsnævnet.
§ 25. Miljøministeren kan registrere andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der er omfattet af kortlægningen efter § 15.
Stk. 2. På grundlag af registreringen efter stk. 1 eller kortlægningen efter § 15 kan ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed.
§ 26. Bevaringsværdige egekrat skal bevares som egekrat. Miljøministeren skal registrere bevaringsværdige egekrat og kan på grundlag heraf indgå aftaler med ejerne om at sikre deres bevaring.
§ 27. Ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares.
§ 28. Sø er, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Kapitel 5
Tilskud og produktionsafgifter
§ 29. Miljøministeren kan give tilskud til:
1) Fremme af bæredygtig skovdrift i eksisterende skove.
2) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og kompensation for tabt indkomst under forudsætning af, at arealerne bliver fredskovspligtige efter § 4.
3) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.
4) Konsulentvirksomhed i skovbruget.
5) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr. 1-4, herunder til rådgivning af private skovejere i forbindelse med kortlægning og beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter efter §§ 14-25.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der kan herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og indhold, tidsfrister, vilkår for tilskud, ændring og bortfald af afgivne tilsagn, regnskaber og revision og om, at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer. Der kan desuden fastsættes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1, nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation.
Stk. 3. Ministeren kan give tilsagn om tilskud ud over finansåret. Tilskud kan efter ministerens bestemmelse udbetales forskudsvis eller a conto. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af tilskud efter denne lov skal ske til en konto i et pengeinstitut.
§ 30. Miljøministeren kan fastsætte regler om
1) betaling af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet,
2) opkrævningen af de afgifter, som er nævnt i nr. 1, herunder om betaling af renter og gebyrer, når indbetaling sker for sent, og om, at opkrævningen og administrationen heraf henlægges til en brancheorganisation, og
3) anvendelse af midlerne til de formål, der fremgår af § 31, stk. 1, og den andel, tilskuddet kan udgøre af de faktiske omkostninger.
§ 31. Produktionsafgifterne indgår i en fond (Produktionsafgiftsfonden). Fondens midler skal anvendes som tilskud til foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, information, rådgivning og uddannelse samt øvrige foranstaltninger inden for juletræs- og pyntegrøntsektoren. Fondens midler kan også anvendes til dækning af omkostninger ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse.
Stk. 2. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i medfør af lov om afgift på bekæmpelsesmidler, og som overføres til landbrugets promillefonde, kan indgå i fonden.
Stk. 3. Miljøministeren kan yde tilskud til fonden inden for de rammer, der er fastlagt i finansloven.
§ 32. Miljøministeren skal udpege en bestyrelse for Produktionsafgiftsfonden efter indhentet udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.
Stk. 2. Bestyrelsen har til opgave at fordele fondens midler og at påse, at forvaltningen af midlerne sker i overensstemmelse med § 31, stk. 1, og regler fastsat i medfør af §§ 30 og 33 og lovgivningen i øvrigt.
Stk. 3. Ministeren kan meddele påbud til bestyrelsen om at berigtige forhold, der strider mod § 31, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af §§ 30 og 33.
Stk. 4. Ministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har handlet i strid med bestemmelser fastsat efter §§ 30 og 33.
Stk. 5. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, skal erstatte denne.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både selskabet og den revisor, som revisionen er overdraget til, erstatningsansvarlige.
Stk. 7. Beslutning om at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer og om erstatningskravets størrelse træffes af bestyrelsen eller af ministeren.
§ 33. Miljøministeren skal fastsætte regler for administration og revision af Produktionsafgiftsfonden og for udarbejdelse af fondens budgetter og regnskaber, herunder om, at budgetter og regnskaber skal godkendes af ministeren.
Stk. 2. Ministeren skal desuden fastsætte regler for bestyrelsens arbejde, herunder om
1) forretningsorden,
2) at en brancheorganisation kan være sekretariat for bestyrelsen,
3) at bestyrelsen skal udarbejde retningslinjer for ansøgning og ydelse af tilskud, herunder retningslinjer for tilskudsmodtagers regnskabsaflæggelse og revision,
4) at bestyrelsen kan træffe afgørelser om fordeling af fondens midler, og
5) at de afgørelser, bestyrelsen træffer, kan påklages til ministeren.
§ 34. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra landbrugets promilleafgiftsfonde, meddeler miljøministeren ved hvert finansårs udløb, hvilke midler der er indgået i produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne er anvendt, til et udvalg, der er nedsat af Folketinget.
Kapitel 7
Administration
Dispensation m.v.
§ 37. Miljøministeren kan justere grænserne for arealer, der er noteret som fredskovspligtige efter den tidligere skovlovs § 7, jf. § 4, og efter § 41, jf. § 3, stk. 1, nr. 3.
§ 38. Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren dispensere fra bestemmelserne i § 8, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1, og §§ 12 og 26-28.
§ 39. Miljøministeren kan fastsætte vilkår for afgørelser efter §§ 4 og 6, § 7, stk. 2, og §§ 19-21, 29 og 38, herunder om
1) tilplantningsplan og tidsfrister i afgørelser efter § 4,
2) at fredskovspligten genindtræder, når den anvendelse, der har givet anledning til ophævelse af fredskovspligten efter § 6, ophører,
3) at tilskud efter § 29 kan gøres betinget af, at arealet bliver fredskovspligtigt efter § 4, eller at der indgås en aftale efter § 18 eller §§ 25 og 26,
4) tidsbegrænsning i afgørelser efter § 38, og
5) at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov) i afgørelser efter § 6, stk. 1, og § 38, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsskov, herunder om
1) erstatningsskovens størrelse,
2) sikkerhed for dens etablering,
3) at et areal, der bliver fredskovspligtigt efter § 4, i en periode kan anvendes til at opfylde fremtidige vilkår om erstatningsskov efter stk. 1, nr. 5, og
4) at pligten til at udlægge erstatningsskov kan opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et areal omfattet af nr. 3 eller et offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.
§ 40. Vilkår efter § 39, stk. 1, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår disse rettigheder er stiftet. Miljøministeren kan lade vilkår af varig karakter tinglyse på ejendommen for ejerens regning. Der er udpantningsret for det udlagte beløb. Beløbet kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Aftaler, der indgås efter §§ 18, 25 og 26 er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår disse rettigheder er stiftet.
Stk. 3. Ministeren kan lade aftaler, der indgås efter §§ 18, 25 og 26, og afgørelser, der træffes efter §§ 19-21, tinglyse på ejendommen.
§ 41. Miljøministeren skal drage omsorg for, at fredskovspligt og ændringer heraf registreres i matriklen på de berørte ejendomme.
Stk. 2. På grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden foretages notering i tingbogen på de ejendomme, som helt eller delvis er omfattet af fredskovspligt efter § 3.
§ 42. Medmindre andet er bestemt i afgørelsen, bortfalder en afgørelse efter § 4, § 29, stk. 1, eller § 38 eller efter regler, der er udstedt efter loven, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter, at den er meddelt.
Andre administrative bestemmelser
§ 43. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
§ 44. Miljøministeren kan indhente oplysninger fra offentlige registre om ejerskifte af skov og fredskovspligtige arealer med henblik på at informere nye ejere om lovens regler m.v. Det gælder også oplysninger i digital form.
§ 45. Miljøministeren kan fastsætte regler om
1) gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af loven,
2) muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor og
3) de betingelser, der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som lovligt, bæredygtigt eller økologisk produceret.
Internationale forpligtelser
§ 46. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål og til varetagelse af skovbrugsmæssige interesser uden for landets grænser.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
Skovrådet
§ 47. Miljøministeren skal nedsætte et rådgivende udvalg (Skovrådet), som har til opgave
1) at rådgive ministeren i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove,
2) at afgive udtalelser til ministeren på eget initiativ om spørgsmål af betydning for skovene eller lovens administration og
3) at følge udviklingen i skovene og lovens administration.
Stk. 2. Formanden udnævnes af ministeren. Rådet skal i øvrigt bestå af medlemmer, der udnævnes af ministeren efter indstilling fra myndigheder, foreninger og organisationer med interesse inden for lovens område.
Kapitel 8
Tilsyn, besigtigelse og påbud m.v.
§ 48. Miljøministeren fører tilsyn med,
1) at loven og regler, der er udstedt efter loven, overholdes,
2) at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes, og
3) at påbud opfyldes.
§ 49. Miljøministeren har uden retskendelse mod legitimation adgang til private og offentlige ejendommes arealer for at udøve sine beføjelser og opgaver efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Ejeren eller brugeren skal så vidt muligt have besked herom i forvejen.
Stk. 2. Ministeren har desuden adgang til bygninger, der helt eller delvis udnyttes erhvervsmæssigt, for at udøve tilsyn efter §§ 56-59 på ejendomme, hvortil der er ydet tilskud.
Stk. 3. Retten efter stk. 1 gælder også for personer, som ministeren bemyndiger hertil.
Stk. 4. Politiet yder nødvendig bistand til at opnå adgang efter stk. 1 og 2.
§ 50. Ejeren eller brugeren af en ejendom, hvorpå der er skov eller fredskovspligtigt areal, og virksomheder, som får tilskud efter § 31, stk. 1, skal efter anmodning
1) give de oplysninger om forholdene på ejendommen, der har betydning for lovens administration, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, og
2) yde nødvendig vejledning og hjælp ved tilsyn efter § 49. Også ansatte skal efter anmodning yde vejledning og hjælp.
§ 51. Miljøministeren skal drage omsorg for, at et forhold, der er ulovligt efter loven eller regler, der er fastsat efter loven, lovliggøres. Det gælder dog ikke, hvis forholdet er af ganske underordnet betydning.
Stk. 2. Ministeren kan give påbud til ejeren eller brugeren om at lovliggøre et ulovligt forhold. Der kan sættes en frist for lovliggørelsen.
Stk. 3. Hvis ejeren eller brugeren overtræder reglerne i §§ 8-10, kan ministeren give påbud om, hvordan arbejdet skal udføres. Det kan bl.a. anvises, hvilke træarter og dyrkningsmetoder der skal anvendes. I påbuddet kan desuden fastsættes en tidsfrist og en rækkefølge for arbejdets udførelse.
Stk. 4. Ministeren kan tinglyse et påbud for ejerens regning. Når påbuddet er opfyldt, skal ministeren aflyse det.
§ 52. Hvis ejeren eller brugeren ikke opfylder et påbud efter § 51, stk. 2 eller 3, kan den pågældende ved dom pålægges at lovliggøre det ulovlige forhold inden for en frist og under tvang af fortløbende bøder.
Stk. 2. Når et påbud, der er givet ved dom, ikke opfyldes inden fristens udløb og tvangsbøder ikke antages at føre til, at påbuddet opfyldes, kan miljøministeren lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning.
§ 53. Hvis et ulovligt forhold bringer opretholdelse af tilstanden af et område eller beskyttelsen af dyr og planter, der er beskyttede efter loven, i fare, og hvis et påbud om at lovliggøre forholdet ikke opfyldes rettidigt, kan miljøministeren umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning. Politiet yder nødvendig bistand hertil.
§ 54. Hvis manglende opfyldelse af et påbud efter § 51, stk. 2 eller 3, er af særlig alvorlig karakter, kan det ved dom bestemmes,
1) at der i et nærmere fastsat tidsrum kun må foretages hugst, efter at miljøministeren har udpeget de træer, der må fældes, eller
2) at skoven i et nærmere fastsat tidsrum tages i drift af ministeren for ejerens regning.
Stk. 2. Til dækning af udgifterne til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, er der pante- og fortrinsret i ejendommen som for ejendomsskatter. Beløbet kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
§ 55. Det påhviler ejeren af et fredskovspligtigt areal at lovliggøre et ulovligt forhold på arealet. Består forholdet i ulovlig brug af arealet, påhviler pligten tillige brugeren.
Tilsyn i relation til tilskud
§ 56. For tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, gælder særligt:
1) Miljøministeren, eller den han bemyndiger hertil, har under tilsyn efter § 49 også adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. Det gælder også materiale, der opbevares i digital form.
2) Det materiale, der er nævnt i nr. 1, skal udleveres til den tilsynsførende på dennes begæring.
3) Til brug for tilsynet kan ministeren indhente nødvendige oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder.
Stk. 2. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden underrette ministeren, hvis vilkårene for at modtage tilskud ikke længere opfyldes.
§ 57. Miljøministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 29, stk. 1, helt eller delvis skal bortfalde, og at beløb, der er udbetalt efter § 29, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt efter § 29, stk. 2, eller § 30, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis
1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen,
2) vilkårene for tilskud ikke længere opfyldes,
3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sine pligter efter § 50, nr. 1, eller § 56, stk. 2, eller pligter efter regler, der er fastsat efter § 59, eller
4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter ministerens skøn er væsentligt ændrede.
Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb, der er udbetalt efter § 29, stk. 1, nr. 1, til aftaler, jf. §§ 18, 25 og 26, efter § 29, stk. 1, nr. 3, eller efter regler, der er fastsat efter § 29, stk. 2, kan anvendes til modregning af modtagerens eventuelle restancer til det offentlige. For øvrige tilskud efter § 29, stk. 1, og § 31, stk. 1, eller efter regler fastsat herom i medfør af § 29, stk. 2, og efter § 30 kan modregningen omfatte hele tilskuddet.
§ 58. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 57 med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 59, nr. 2. Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning og ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens løn m.v. Inddrivelse sker efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter.
§ 59. Miljøministeren kan fastsætte regler om
1) tilsyn med de foranstaltninger, der er ydet tilskud til efter denne lov,
2) beregning af renter af beløb, der skal tilbagebetales efter § 57, stk. 1, og
3) fremgangsmåden, når der fratrækkes beløb i løn efter § 58, stk. 1.
Kapitel 9
Klage og søgsmål
§ 60. Afgørelser efter §§ 4 og 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21, 38 og 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er truffet af miljøministeren eller efter bemyndigelse fra denne, jf. § 43, kan påklages til Naturklagenævnet.
Stk. 2. Nævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager efter loven, når klagen ikke skønnes at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.
Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 61. Miljøministeren kan fastsætte regler om klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klage over afgørelser, der træffes efter regler, der er udstedt efter loven, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.
§ 62. Afgørelser, der kan påklages efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af
1) adressaten for afgørelsen og
2) enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 2. Afgørelser, der er truffet efter denne lovs §§ 4 og 6, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21 og 38, jf. § 11, stk. 1, samt vilkår fastsat for disse afgør elser efter § 39 kan endvidere påklages af
1) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
4) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 3. Ved klage efter stk. 2, nr. 2 og 3, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationern e m.v. d okumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.
Stk. 4. De foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2, skal underrettes skriftligt om de afgørelser, der er nævnt i stk. 2, hvis de anmoder om det.
§ 63. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Stk. 2. Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender klagen til Naturklagenævnet sammen med den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3. En afgørelse efter § 6 eller § 38 må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Stk. 4. Klage over en afgørelse efter § 6 eller § 38 har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.
Stk. 5. Klage over en afgørelse efter §§ 19-21 eller et påbud efter § 51, stk. 2 eller 3, om at iværksætte foranstaltninger har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.
Stk. 6. Hvis der klages over en afgørelse efter §§ 19-21 eller et påbud efter § 51, stk. 2 eller 3, om at iværksætte foranstaltninger, kan miljøministeren dog uanset stk. 4 bestemme, at klage ikke har opsættende virkning, hvis der ellers er fare for at ødelægge eller væsentligt forringe en naturtype eller for at skabe forstyrrelse med betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.
Stk. 7. Klage over en afgørelse efter §§ 19-21 eller et påbud efter § 51, stk. 2 eller 3, om at ophøre med eller undlade foranstaltninger har ikke opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
§ 64. Sø gsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 10
Straf og konfiskation
§ 65. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 8, § 9, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1, § 26, 1. pkt., § 27 eller § 28,
2) undlader at efterkomme en afgørelse efter § 13 eller §§ 19-21,
3) giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter § 29, stk. 1, eller § 31, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 29, stk. 2, § 30 eller § 33,
4) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en afgørelse efter § 4, § 6, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1, eller § 38, eller vilkår, der er knyttet til afgørelser, der er truffet efter regler, der er udstedt i medfør af § 29, stk. 2, § 30 eller § 33,
5) undlader at give meddelelse som nævnt i § 17, stk. 1,
6) undlader at give oplysninger efter § 50, nr. 1, eller
7) undlader at efterkomme et påbud efter § 51, stk. 2 eller 3.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, eller fremkaldt fare derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der er udstedt efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 46, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret efter stk. 1 og 3 er 5 år.
Stk. 5. Hvis det, som er opnået ved overtrædelsen, ikke konfiskeres, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.
§ 66. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 67. Loven træder i kraft den 1. oktober 2004.
Stk. 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:
1) Skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.
2) § 5, stk. 1, 3, 4 og 6-8, og §§ 5 a-5 c i lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers, samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986.
§ 68. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2, indsættes efter »stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove«.
2. I § 6, stk. 6, indsættes i 2. pkt. efter »naturbeskyttelsesområder,«: »og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove«.
3. I § 11, stk. 2, indsættes efter »stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove«.
4. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3«: », eller en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove«.
§ 69. Regler, der er udstedt i medfør af den tidligere skovlov, jf. § 67, stk. 2, nr. 1, gælder, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov.
§ 70. Afgørelser og vilkår i afgørelser, herunder vilkår om bortfald, der er meddelt efter den tidligere lovgivning, bevarer deres gyldighed.
Stk. 2. Bygninger, anlæg, lystskove, dyrehaver og andre indretninger fra før den 14. maj 1935, der ikke opfylder lovens regler, kan bevares, så længe anvendelsen ikke ændres.
Stk. 3. Tinglyste deklarationer, der er oprettet af ejeren for at frede enkelte træer eller partier af en skov af hensyn til bevaring af naturskønheden, bevarer deres gyldighed, medmindre miljøministeren bestemmer andet.
§ 71. Tilsagn om tilskud, der er meddelt efter reglerne i den tidligere skovlov, jf. § 67, stk. 2, nr. 1, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
§ 72. Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989, er fredskovspligtige.
Stk. 2. Miljøministeren beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 ophæves efter ministerens bestemmelse, når registreringen af egekrat, jf. § 26, er afsluttet.
§ 73. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 430 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet), som ændrer §§ 58 og 59, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 70
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2)
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. (Udeladt.)
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler), som ændrer §§ 40, 54 og 58, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udeladt.)
Lov nr. 564 af 24. juni 2005 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet), som ændrer § 14 og § 28, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2 - 8. (Udeladt.)
Lov nr. 1571 af 20/12/2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet), som ændrer § 43 og § 61, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udeladt.)
Lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.), som indsætter § 58 a, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 47
Loven træder i kraft den 1. januar 2008. 3)
Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker, som ændrer § 62, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Bilag 1
Aktiviteter, som skal anmeldes efter § 17
1) Renafdrift af løvskov.
2) Plantning i løvskov.
3) Fremme af nåletræer i løvskov.
4) Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider).
5) Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.)
6) Ændringer i afvandingsforholdene.