Original lov:
Bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

§ 1. Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov af følgende køretøjer, jf. dog stk. 2:

1)   De ifølge færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring, påhængsredskaber, herunder campingvogne, samt registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport.

2)   De ifølge færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.

Stk. 2.  Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, samt indtil den 31. december 2003 køretøjer, der alene anvender el som drivmidler.

§ 2. Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, og af afgiftspligtige køretøjer omfattet af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I og II, som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som fremføres af et sådant køretøj, svares tillige en udligningsafgift, jf. dog § 15. Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere tillæg for privat anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Stk. 2. Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet i forbindelse med udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer (bruger) er

1)   en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

2)   en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil.

Stk. 4. Hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens anvendelse.

Stk. 5. Af køretøjer, som efter deres anvendelse omfattes af flere afgiftssatser, svares afgift efter den højeste sats.

§ 3. Af personmotorkøretøjer samt af påhængs- og sættevogne til personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter nedenstående satser. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne under A, men ikke udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for påhængsvogne.

Stk. 2. Af motorkøretøjer registreret med gul/ sort/hvide nummerplader (papegøjeplader) svares afgift efter satserne for personmotorkøretøjer.

Stk. 3. Motorcykler med en motorvolumen over 150 cm ³ , der opfylder miljønormerne for 2006, er fritaget for vægtafgift til og med 2006. For motorcykler med en motorvolumen på 150 cm ³ eller mindre, der opfylder miljønormerne for 2006, betales vægtafgift med halvdelen af satserne i stk. 1 til og med 2006. De i 1. og 2. pkt. nævnte miljønormer er de ændrede tekniske krav og emissionsnormer for 2006, der er vedtaget ved ændring af direktiv 97/24/EF.

§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne samt af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 4. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Stk. 2. For motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af tillægget for privat anvendelse.

Stk. 3. For motorkøretøjer omfattet af stk. I, II, A, der er registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:

Stk. 4. Afgiften af et lastmotorkøretøj, der registreres som trækkraft for én sættevogn, forhøjes med et beløb svarende til afgiften af en påhængsvogn til godstransport med samme antal aksler og totalvægt som sættevognen, jf. § 8, stk. 2. Registreres et lastmotorkøretøj som trækkraft for flere sættevogne, forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb svarende til afgiften af en 2-akslet påhængsvogn med samme totalvægt som en sådan 2-akslet sættevogn, som sammen med det pågældende motorkøretøj udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt. Registreres et lastmotorkøretøj udelukkende som trækkraft for sættevogne med flere end 2 aksler, forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb svarende til afgiften af en påhængsvogn med 3 eller flere aksler, som sammen med det pågældende motorkøretøj udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt.

Stk. 5. Af køretøjer, som er særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), hvis varelad eller varerum har større flademål end personrummet, og hvis tilladte totalvægt overstiger 4 tons, svares afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer.

Stk. 6. I køretøjer med tilladt totalvægt over 4 tons, hvoraf der svares afgift efter stk. 1, må der ikke uden for førerrummet befordres andre personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det transporterede gods. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til befordring af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må ikke benyttes til feriekørsel eller anden privat personbefordring.

Stk. 7. I køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 4 tons, og hvoraf afgift svares efter stk. 1, må der ikke befordres personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 8. Med køretøjer som nævnt i stk. 5 må foruden føreren kun befordres personer, der arbejder i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra virksomhedens arbejdspladser. Køretøjerne skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.

§ 4 a. Af lastbiler og vogntog m.v., der er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, betales afgift på grundlag af den samlede registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller vogntoget efter nedenstående satser. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for flere sættevogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den højeste sats. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere påhængsvogne, anvendes den højeste af satserne for det eller de registrerede vogntog, dog mindst satsen for samme lastbil uden påhængsvogn, jf. § 2, stk. 5. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den højeste sats. For lastbiler, der registreres som trækkraft udelukkende for sættevogne med flere end 2 aksler, anvendes den højeste sats for lastbilen i kombination med påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere aksler. For lastbiler, der registreres som trækkraft udelukkende for påhængsvogne med flere end 2 aksler, anvendes den højeste sats for lastbilen i kombination med påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere aksler, dog mindst satsen for samme lastbil uden påhængsvogn.

Stk. 2. For køretøjer som nævnt i stk. 1, der registreres 1. gang eller har været afmeldt, forfalder afgiften til betaling på registreringstidspunktet og betales forud for hele perioden. I øvrigt finder § 2 om afgiftsperioder m.v. samt anmeldelse af ny ejer(bruger), § 4, stk. 1 og 2, 2. pkt., om regulering af afgiftsbeløb m.v. og § 6 om renteterminer og renteberegning i lov om afgift af vejbenyttelse tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt efter stk. 1, i afgiftsperioden afmeldes af motorkøretøjsregisteret eller overgår til afgiftspligt efter § 4, refunderes afgiften med 1/12 for hver hele måned, der resterer af afgiftsperioden.

Stk. 4.  Grundlaget for regulering efter stk. 2 er de afgiftssatser i euro, som fremgår af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999. Skatteministeren offentliggør regulering af afgiftssatser ved bekendtgørelse i Lovtidende .

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens tilbagebetaling som følge af anmeldelse af ny ejer(bruger).

§ 5.  Af registreringspligtige traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens § 75, stk. 1, svares afgift efter følgende satser:

I.   Registreringspligtige, benzindrevne traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt godkendte traktorer uanset brændstof.

  Afgift pr. køretøj:

II.   Registreringspligtige, ikke-benzindrevne traktorer samt registreringspligtige påhængsvogne hertil betaler afgift efter satserne i § 4, afgiftsklasse II A og B (vare- og lastvogne).

§ 6. Afgiftsperioden er 12 måneder, 6 måneder eller 3 måneder som anført i §§ 3, 4 og 5. Der svares afgift fra og med den dag, hvor registrering eller godkendelse finder sted.

Stk. 2. Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse for de i §§ 3, 4 og 5 omhandlede køretøjer forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.

Stk. 3. Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt efter §§ 3, 4 og 5, afmeldes af motorkøretøjsregisteret, afkortes dets afgiftsperiode med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres et afmeldt køretøj på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af køretøjet afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse, jf. § 10, samt for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 122 b.

§ 7. Ved udregningen af de et køretøj påhvilende afgiftsbeløb forhøjes egenvægtstal, som ikke er delelige med 100, til det nærmeste højere hele antal hundrede kg og totalvægtstal, som ikke er delelige med 200, til det nærmeste højere med 200 delelige vægttal. I de beregnede afgiftsbeløb bortses fra ørebeløb.

§ 8. For køretøjer, hvis afgift beregnes af egenvægten, fastsætter Skatteministeriet efter forhandling med Justitsministeriet de nærmere regler for konstatering af den afgiftspligtige egenvægt.

Stk. 2. Et køretøjs afgiftspligtige totalvægt er den i henhold til færdselsloven tilladte totalvægt. For sættevogne er den afgiftspligtige totalvægt den tilladte vægt på sættevognens egne hjul.

§ 9. Når et køretøj søges registreret, skal anmelderen angive, om køretøjet er indrettet til at benytte benzin som drivkraft eller anden drivkraft. For køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende køretøjer. Skatteministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren de nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt dokumentation herfor.

Stk. 2. Om enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning, skal den afgiftspligtige straks afgive anmeldelse til politiet.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

§ 10. Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2. Er køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af køretøjet påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at køretøjet senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført uberettiget registrering af et køretøj i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Stk. 6. Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret (godkendt), påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere (godkende).

§ 11. For betalt afgift udstedes en kvittering.

Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, skal registreres på særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret til.

§ 12. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler ham, er betalt.

Stk. 2. §§ 6 og 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelser på opkrævning af afgift efter denne lov.

Stk. 3. Forfaldne renter i henhold til § 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. og gebyr i henhold til § 6 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 6, stk. 3.

§ 13. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og lønindeholdelse, jf. § 14.

§ 14. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i henhold til § 12, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.

§ 15. Fritaget for vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse er:

1.   Køretøjer, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.

2.   Ophævet.

3.   Køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab.

4.   Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

5.   Ambulancer.

6.   Personkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel og herudover alene anvendes til:

a)   kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, og som alene afviger herfra ved at opfylde et kortvarigt trafikbehov. Kørslen skal udføres efter de for det pågældende område normalt gældende takstbestemmelser og i henhold til forud offentliggjort køreplan.

b)   befordring af passagerer for jernbaner eller luftfartsselskaber, der er ramt af trafikforstyrrelser.

7.   Trehjulede eldrevne motorcykler.

Stk. 2. Af hyrevogne samt af sygetransportkøretøjer, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter, svares ikke vægtafgift.

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Det er en betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed for køretøjer, som tilhører:

1)   fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

2)   fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

3)   internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige, som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og institutioner.

Stk. 5. ²⁾  Af køretøjer med en totalvægt på 12 t eller derover, som udelukkende anvendes i forbindelse med tivoli- og cirkusvirksomhed, og som udefra ved bemaling eller lignende fremstår som udgørende en del af den pågældende virksomhed, svares ikke vægtafgift.

§ 16. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende afgørelser om afgiftsfritagelse efter stk. 1.

§ 17. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor, indrømme afgiftsfritagelse for køretøjer, som kun benyttes til kørsel uden for offentlige veje og i ganske særlige tilfælde for køretøjer, som foruden til den anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.

Stk. 2. For køretøjer, der anvendes til kombineret transport på landevej og med jernbane, kan skatteministeren fastsætte regler om tilbagebetaling af afgiften, i det omfang det følger af De europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

§ 18.  Skatteministeren kan efter forhandling med trafikministeren indrømme afgiftsfritagelse for vejvæsnerne tilhørende køretøjer, som er indrettet som arbejdsredskaber, og som ikke kan benyttes til transport af gods. Afgiftsfritagelsen for selvdrevne køretøjer er betinget af, at de ikke benyttes som trækkraft for andre køretøjer end påhængsredskaber, der opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse efter 1. punktum.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende opkrævning af afgiften.

§ 20. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder og Centralregisteret for Motorkøretøjer til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans af spørgsmål om tillæg for privat anvendelse efter § 2, stk. 2-4, samt Centralregisteret for Motorkøretøjers afgørelser af

1)   spørgsmål om afgift efter §§ 1-8 og 10 og

2)   spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelse efter § 15.

Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.

§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer (bruger) af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, og til at efterse de pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 berettiget til at foretage eftersyn på offentlige steder af køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, som er registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de nævnte eftersyn.

Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1 og 3. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 22. Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 23. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved:

1.   afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2.   beregning af afgiftens størrelse,

3.   afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1.   overtræder § 4, stk. 6-8,

2.   undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning om ændringer ved eller ændret anvendelse af et køretøj, som er af betydning for afgiftens beregning,

3.   unddrager sig afgift ved at benytte et registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret,

4.   benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen,

5.   i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets registrerede art og anvendelse.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4.  Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 23 a. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 24. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af nærværende lov.

§ 25. Skatteministeren bemyndiges til at afholde de med lovens gennemførelse forbundne udgifter.

§ 26. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft den 1. april 1962.

Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).